Dansk oscarbud taber til amerikansk drama ved Golden Globes
Den amerikanske film "Minari" har vundet prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved Golden Globes foran Thomas Vinterbergs "Druk". "Minari" handler om en sydkoreansk immigrantfamilies forsøg på at klare sig i 1980'ernes USA. (Arkivfoto) Foto: Josh Ethan Johnson/Ritzau ScanpixJosh Ethan Johnson/Ritzau Scanpix
Den amerikanske film "Minari" vinder prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film foran "Druk".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske succesfilm "Druk" af instruktør Thomas Vinterberg med Mads Mikkelsen i hovedrollen må natten til mandag dansk tid se sig slået ved dette års Golden Globes.
Filmen, der har solgt over 800.000 billetter i danske biografer, taber således til den amerikanske film "Minari" i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.
Det er tredje gang, at en film af Thomas Vinterberg er nomineret til en Golden Globe.
Tidligere har den danske instruktør også været nomineret med filmene "Festen" og "Jagten" i 1999 og 2014. Begge de år måtte Vinterberg dog også gå tomhændet hjem fra prisuddelingen.
Selv om Vinterberg ikke vandt, så kan han trøste sig med, at han er den eneste dansker, hvis film har været nomineret tre gange til Golden Globes.
Annonce
Den danske instruktør Susanne Biers miniserie "The Undoing" er i nat også blevet besejret i de fire kategorier, som serien var nomineret i.
"The Undoing" var blandt andet nomineret i kategorien Bedste Miniserie eller tv-film, der i stedet går til "The Queen's Gambit".
Senest en dansk film vandt en Golden Globe for Bedste Ikke-engelsksprogede Film var i 2011, da netop Susanne Bier fik en gylden globus for sin film "Hævnen".
Golden Globes bliver betragtet som et slags pejlemærke for, hvordan det kommer til at gå, når de eftertragtede oscarstatuetter skal uddeles.
"Druk" var natten til mandag oppe imod "Two Of Us" fra Frankrig, "The Life Ahead" fra Italien, "La Llorona" fra Guatemala og "Minari" fra USA.
Vinderfilmen "Minari" handler om en sydkoreansk immigrantfamilie, der forsøger at klare sig i USA i 1980'erne. Derfor foregår store dele af filmen på koreansk.
"Minari" er ikke blandt Vinterbergs konkurrenter ved årets oscaruddeling.
Den eneste grund til, at "Minari" kunne konkurrere mod "Druk" til Golden Globes var, at den blev kategoriset som udenlandsk, selv om den er produceret i USA.
Hollywood Foreign Press Association, der uddeler Golden Globes, har en regel om, at en film kan kategoriseres som udenlandsk, hvis det meste af dialogen foregår på et ikke-engelsk sprog. "Minari" foregår mest på koreansk.
Selv om det ikke bliver til en Golden Globe-statuette i denne omgang, så har "Druk" og Vinterberg for længst gået sin sejrsgang på den europæiske scene.
Annonce
Tilbage i december fik filmen tildelt fire priser ved European Film Awards, der er Europas svar på oscaruddelingen. Blandt andet for Årets Europæiske Film.
"Druk" er også stadig i spil til en Oscar efter at være blevet udvalgt til oscarakademiets såkaldte shortlist i kategorien Bedste Internationale Film sammen med 15 andre film.
De endelige fem nominerede til oscaruddelingen i april bliver offentliggjort 15. marts.
Instruktør Thomas Vinterberg (tv) og skuespiller Mads Mikkelsen (th) har lagt store dele af Europa ned med succesfilmen "Druk". Natten til mandag måtte makkerparret dog se sig slået af forhåndsfavoritten "Minari" til prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film ved Golden Globes. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Han tog fra Australien til Marielyst for at passe på strandgæsterne
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne