Dansk udenrigsminister: Tyrkiet skal skåne civile i Syrien
Den danske udenrigsminister er bekymret for civilbefolkningen i Nordsyrien efter amerikansk tilbagetrækning.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser med stor alvor på en amerikansk tilbagetrækning af tropper i det nordøstlige Syrien.
Tilbagetrækningen betyder nemlig, at vejen er banet for en tyrkisk offensiv i de kurdisk-kontrollerede områder.
- Jeg er alvorligt bekymret over udsigten til en mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige Syrien, som kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svække indsatsen i kampen mod ISIL, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.
Han henviser til den militante bevægelse Islamisk Stat, der ofte forkortes med bogstaverne IS.
For USA har kurderne længe været en allieret i kampen mod IS i Syrien. Sent søndag annoncerede Det Hvide Hus dog, at USA trækker tropper ud af området.
Og dermed er der tilsyneladende givet grønt lys til en tyrkisk offensiv på kurderne. Og det giver dybe panderynker hos den danske udenrigsminister.
- En tyrkisk offensiv vil gøre en i forvejen svær situation endnu mere kompliceret. Regeringen anerkender Tyrkiets legitime sikkerhedsinteresser i Syrien, herunder sikkerheden ved deres egen grænse, og vi anerkender også, at Tyrkiet er en central aktør i håndteringen af konflikten i Syrien, siger ministeren.
- Men det ændrer ikke på, at Tyrkiet må udvise tilbageholdenhed og proportionalitet. Dertil må og skal beskyttelse af civile være en hovedprioritet.
Jeppe Kofod tilføjer, at Udenrigsministeriet er i dialog med allierede om konflikten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned