Og står det til SSV, bliver det socialdemokratiske parti SPD og De Grønne - måske endda i et historisk regeringssamarbejde med de dansksindede sydslesvigeres parti.
Den borgerligt-liberale delstatsregering har både i 2011 og 2012 barberet 4,7 millioner euro (knap 35 millioner kroner) af tilskuddet til de danske skoler, som nu modsat de tyske skoler i delstaten kun modtager 85 procent i støtte.
Det kæmper mindretalspartiet for at få ændret igen, siger Tysklandskender og historiker Karl Christian Lammers fra Københavns Universitet.
- SSV ønsker ligestilling på skoleområdet. De vil have samme forhold som på de tyske skoler. Så hvis SSV kommer med, kan det betyde, at skævfordelingen på skoleområdet bliver ændret, siger han til Ritzau.
- De vil have, at Tyskland lever op København-Bonn-erklæringerne fra 1955, der ligestiller medlemmerne af det danske mindretal med de tyske statsborgere. Og de vil have en socialdemokratisk-grøn regering, som den, de har støttet tidligere, uddyber han.
Ved sidste valg i 2009 fik SSV 4,3 procent af stemmerne. Partiets mål i år er at få mindst fem procent af stemmerne for at opnå de fire mandater, det kræver for at opnå gruppestatus - og derved sikre sig indflydelse på det parlamentariske regeringsgrundlag.
- Hvis SPD og De Grønne tilsammen ikke får mindst halvdelen af landdagens medlemmer, så kan SSV ende med at blive tungen på vægtskålen, forklarer Lammers.
Forbundskansler Angela Merkels konservative parti, CDU, har iværksat en større skræmmekampagne i form af plakater og løbesedler, der advarer mod, at de dansksindede vil få alt for stor indflydelse i den slesvig-Holstenske landdag.
- De spiller på tysk-nationale følelser. De påstår, at man ikke kan lave en regering med danskere, men at danskere som en del af regeringen vil betyde en slingrekurs. Det hele foregår på et meget primitivt niveau, siger SSV's partiformand, Flemming Meyer.
Men ifølge Lammers viser de seneste meningsmålinger, at kampagnen ikke har haft den store effekt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned