Der er omkring 350 danskere i det berørte område ved Thailands vestkyst og på halvøen Phuket. Beboerne ved Krabi, Sikao, Phuket og Khao Lak modtager sms-beskeder fra rejseselskabet om situationen, og bliver nu fragtet op mod højereliggende områder.
I alt er der omkring 2700 nordiske gæster i området.
- Efter sidste tsunami ligger der en beredskabsplan, så vi er godt forberedte. Beredskabsplanen er allerede trådt i kraft, siger Stig Elling.
- Alt forløber i øjeblikket som det skal siger han.
Gæsterne bliver evakueret til højereliggende områder og væk fra de nedre områder, hvor man forventer, at tsunamien vil ramme. Både myndigheder og hotelansatte hjælper til.
Der flyver helikoptere rundt og overvåger situationen og vandstanden. Angiveligt har vandet trukket sig tilbage, og det kan være tegn på en tsunami.
- De thailandske myndigheder er også i højeste beredskab, siger Stig Elling.
Rejseselskabet Apollo er også i gang med at evakuere de 100 danskere, der er i området.
- Vi kører dem højt op i bjergene og installerer dem på hoteller, siger kommunikationschef i Apollo Rejser, Rikke Andreassen.
Lufthavnen i Phuket er blevet lukket efter tsunamiadvarslen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned