Gammel teknologi må vige for ny. Bilproducenten Fisker Automotive, der har navn efter den danske stifter og leder, Henrik Fisker, har købt en lukket General Motors-fabrik (GM) i USA for at fremstille hybridbiler.
Det oplyser Det Hvide Hus.
Symbolikken er ikke til at tage fejl af, eftersom GM's krise ifølge iagttagere skyldes en for langsom omstilling til energirigtige bilmodeller.
Den amerikanske vicepræsident, Joseph Biden, siger, at genåbningen af fabrikken i hans hjemstat, Delaware, afspejler Obamaregeringens faste beslutning om at sparke produktionen af brændstoføkonomiske biler i gang i verdens største økonomi.
Fisker Automotive har købt GM-fabrikken for 18 millioner dollar (90 millioner kroner) og vil skyde 175 millioner dollar (876 millioner kroner) i en modernisering i løbet af de kommende tre år.
Pengene til projektet kommer fra et føderalt lån på næsten 529 millioner dollar (over 2,6 milliarder kroner), som bilproducenten har fået af det amerikanske energiministerium.
Fabrikken i Delaware skal bruges til at fremstille en familievenlig hybridbil fra sidst i 2012. Fiskers første hybridbil, luksussportsvognen Karma, ventes at komme på gaden midt i 2010.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned