De amerikanske rumplaner er igen store 20 år efter katastrofal ulykke

Det var en skelsættende ulykke, der i årtier satte sit præg på amerikansk rumfart, da rumfærgen "Columbia" for 20 år siden forulykkede kort efter at have nået Jordens atmosfære.

Amerikanerne sigter godt nok nu igen efter at sende astronauter til Månen. Men i årevis vendte USA ryggen til bemandede rummissioner efter ulykken.

Det satte USA's rumprogram alvorligt tilbage og rystede verden, da alle syv astronauter om bord blev dræbt, da rumfærgen gik i stykker 1. februar 2003 efter at have genindtrådt i Jordens atmosfære.

Ulykken var den anden, efter at rumfærgen "Challenger" var eksploderet i 1986, som også havde kostet mandskabet om bord livet og ført til skarp kritik af Nasas sikkerhedsforanstaltninger.

Derfor kom der en prompte reaktion. Flåden af rumfærger skulle ingen vegne de næste to et halvt år, og der kom en stor ændring i amerikansk rumfart.

I 2004 annoncerede præsident George W. Bush, at det afsindigt dyre rumfærgeprogram skulle på pension. Efter nogle års opløb røg programmet på pension i 2011.

Det betød, at Nasa i årevis efter 2011 var afhængig af russisk transport til og fra Den Internationale Rumstation (ISS). Først da Elon Musks Space X begyndte at flyve dertil i 2020, slap USA for russiske lift.

Rumfærgen "Columbia" gik itu omkring 61,9 kilometer over det østlige Texas. Det skete, mens missionscentret i Houston, Texas, talte med astronauten Rick Husband.

- Til Columbia, her er det Houston. Vi hørte ikke jeres seneste besked.

Efter et øjeblik svarede Husband.

- Roger, men...

Og efter en kort knasende lyd var kontakten væk. Rumfærgen forsvandt fra radarskærme, 16 minutter før det efter planen skulle lande.

De brændende vragrester fra det 80 ton tunge fartøj på himlen blev fanget af lokale tv-stationer. Vragets dele blev primært spredt ud over de sydlige amerikanske delstater Texas og Louisiana.

Bob Molter fra Texas kunne fortælle til en tv-station, hvordan han så rumfærgen gå fra hinanden på himlen.

- Der var et stort brag, som rystede huset i mere end et minut. Jeg gik udenfor, fordi jeg troede, at der havde været en togulykke tæt på.

- Men der var ingenting. Så kiggede jeg op og så et røgslør, der siksakkede tværs over himlen, lød det dengang fra ham.

Hændelsen lagde rumfærgeprogrammet, der var født under præsident Richard Nixon i 1972, i graven.

I fire årtier havde det været et projekt med store ambitioner og prestige for USA, og programmet var med til at få bygget det første rumteleskop, Hubble, og Den Internationale Rumstation.

Men efter ulykken gennemgik Nasa enorme ændringer for at forbedre kulturen og ikke mindst sikkerheden.

Nasa genoptog flyvninger rumfærger i juli 2005 og fortsatte missionerne frem til programmets endelige pension i 2011.

I dag har chokket lagt sig trods ulykken. Og Nasa har igen store rumambitioner.

Nasa sigter efter igen at sætte personer på Månen i 2025. Og der er også ambitioner om en bemandet mission til Mars i slutningen af 2030'erne eller begyndelsen af 2040'erne.

/ritzau/AFP