Delstaten Bayern vil købe Sputnik V-vaccine af Rusland
Bayern vil købe 2,5 millioner doser af Ruslands Sputnik V coronavirus vaccine, hvis den bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Det siger ministerpræsidenten i den sydlige tyske delstat, Markus Söder. (Arkivfoto) Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Bayersk udmelding kommer, kort tid efter at EU-kommissær sagde, at "vi har absolut ikke brug for Sputnik V".
Bayern vil købe 2,5 millioner doser af Ruslands Sputnik V vaccine mod coronavirus, hvis den bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
Det siger ministerpræsidenten i den sydlige tyske delstat, Markus Söder.
Han siger, at opkøbet af Sputnik-vaccinen formentlig vil finde sted i juli.
EU-kommissær Thierry Breton sagde i sidste måned, at EU ikke har brug for Ruslands coronavaccine Sputnik V, fordi immunitet i Europa ifølge ham kan opnås gennem europæisk vaccineproduktion.
- Vi har absolut ikke brug for Sputnik V, sagde Thierry Breton i et tv-interview.
Meldingen kom, på trods af at EU-Kommissionen er blevet kritiseret for, at den europæiske vaccineudrulning går for langsomt.
Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at vaccinationsprogrammerne i EU foregår "uacceptabelt langsomt". Det forlænger pandemien, sagde WHO's direktør for Europa, Hans Kluge, i sidste uge.
Han advarede om, at situationen er "mere bekymrende nu, end den har været i adskillige måneder".
Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, opfordrer onsdag til, at folk, som er vaccineret, skal have mere frihed, når den tredje bølge med mange smittetilfælde er forbi.
- De kan få flere frihedsrettigheder i stadier - blandt andet med hensyn til at gå i butikker og til frisør, siger Spahn.
Det tyske Robert Koch Institut, RKI, der er en pendant til Statens Serum Institut i Danmark, siger, at personer, som har fået begge vaccinationer, ikke skal i karantæne og bør behandles som folk, der er testet negative.
Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, opfordrer imidlertid til ens regler på landsplan.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie