Mange tusinde yemenitter er søndag på gaden i hovedstaden Sanaa for at demonstrere mod en lov, der giver Yemens mangeårige præsident Ali Abdullah Saleh immunitet.
I stedet kræver demonstranterne Saleh henrettet som straf for hans overgreb på reformvenlige demonstranter.
- Det er vor pligt at henrette slagteren, råber demonstranter i kor under en march gennem Sanaas centrum, der var skueplads for de protester, som i fjor tvang Saleh til at træde tilbage.
Demonstranterne er rasende over, at parlamentet i Sanaa i weekenden vedtog en lov, der giver Saleh og flere af hans nærmeste medarbejde politisk og juridisk immunitet.
Det indebærer, at han ikke kan retsforfølges for ulovlige handlinger under sine godt 30 år ved magten.
Demonstranter opfordrer parlamentarikerne til at trække beslutningen tilbage og bane vejen for, at Saleh kan stilles for en domstol.
- Der kan ikke være tale om immunitet på bekostning af vore martyrers blod, lyder et banner.
Andre kalder loven en skandale.
Opstanden mod Saleh og hans autoritære styre begyndte i februar i fjor og tog til i styrke hen over sommeren, hvorefter en samlingsregering overtog magten.
Det er usikkert, hvor mange mennesker der er omkommet under opstanden. Dødstallet svinger mellem 250 og godt 1000.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie