Demonstranter trodser Myanmars regime og går på gaden i Yangon
FN frygter, at onsdag kan blive den hidtil mest voldelige dag i Myanmar siden militærkuppet 1. februar.
Tusindvis af demonstranter er onsdag på gaden i Myanmars største by, Yangon, for at protestere mod et militærkup 1. februar.
Onsdagens gadedemonstrationer er de største af sin slags, siden soldater blev indsat i weekenden for at dæmpe modstanden mod militærjuntaen.
I Yangon blokerer demonstranter veje med køretøjer for at forhindre sikkerhedsstyrker i at bevæge sig rundt i den kommercielle hovedstad.
En stor del af Myanmar har været i åbent oprør, siden militærgeneraler afsatte landets demokratisk valgte leder Aung San Sui Kyis regering for godt to uger siden.
Demonstranterne er onsdag samlet til trods for regimets stadig mere voldelige bestræbelser på at slå de landsdækkende gadeprotester og en opfordring til at strejke ned.
- Vi er nødt til at kæmpe til det sidste, siger en 21-årig studerende, der kalder sig Nilar.
- Vi er nødt til at vise sammenhold og styrke for at sætte en stopper for militærstyret. Folk er nødt til at komme ud og demonstrere.
Demonstrationerne har i løbet af de seneste dage været betydeligt mindre, siden styret indsatte soldater i og omkring Yangon i weekenden.
Men i timerne inden at militærjuntaen indførte et natligt internetforbud for tredje nat i streg, blev sociale medier oversvømmet med opfordringer til at protestere.
FN's særlige udsending i Myanmar, Tom Andrews, advarer om, at rapporter om, at soldater er blevet indsat i Yangon, kan føre til en ukontrollerbar situation.
- Jeg frygter, at onsdag har potentiale til at blive mere voldelig, end det vi hidtil har set i Myanmar siden den ulovlige magtovertagelse 1. februar, udtaler han i en erklæring.
- Vi kan være på randen af, at militæret begår endnu større forbrydelser mod befolkningen i Myanmar.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie