Thailand håber, at de mange fabrikker, der var nødt til at lukke under de værste oversvømmelser i Thailand i et halvt århundrede, kan være i drift igen inden for tre måneder, siger Thailands premierminister, Yingluck Shinawatra.
Hendes udtalelser falder, samtidig med at faren for, at den centrale del af hovedstaden Bangkok vil blive oversvømmet, er forsvundet.
Næsten 400 mennesker er omkommet under de seneste måneders oversvømmelser, der har berørt over to millioner mennesker, har reduceret den økonomiske vækst og forstyrret den globale forsyningskæde af thailandsk producerede computere og autodele.
Den centrale del af Bangkok, der er beskyttet af et netværk af diger og sandsække, ser ud til at være sluppet for oversvømmelserne.
Mens den centrale del af byen således er tør, så er de kvarterer, der ligger uden for beskyttelsesringen særlig i den nordlige og vestlige del af Bangkok, dækket af vand.
Thailands regering planlægger at bruge 900 milliarder baht (159,2 milliarder kroner) på genopbygning og diger og på at hjælpe den oversvømmelsesramte industri.
Men samtidig er der voksende vrede i de værste ramte områder. Nogle steder kom det til sammenstød mellem landsbyboere og politi, da landsbyboere forsøgte at fjerne de sandsække, der holder vandet på et højt niveau, hvor de bor, men som beskytter hovedstaden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned