Det hele bliver bare værre for lærerinden og de andre i Østukraine

Næsten hver dag går Lyudmila Polovko en tur i ruinerne af en skole i byen Kostjantynivka.

Den ligger omkring 30 kilometer fra Kramatorsk i Donetsk i det østlige Ukraine.

Skolens ruiner er nye. Det var en fungerende skole indtil en dag i januar, da to russiske missiler slog ned.

Polovko var lærerinde her, og hun drømmer om en dag, hvor skolen igen summer af liv. Hvor børnene er tilbage i klasselokalerne.

Hun er - eller var - også skolens administrator. Hun fortæller, at da Ukrainekrigen brød ud med det russiske angreb for to år siden, var hun i fuld gang med at planlægge 60-årsdagen for skolens åbning.

Men pludselig blev alt ændret. Nu handler det om at overleve krigen.

- Vi er trætte af at høre, at vore mænd dør. Vi er trætte af at se alt det her med vore egne øjne. Trætte af ikke at sove om natten på grund af larmen, på grund af missiler.

Hun fortæller, mens hun sammen med nyhedsbureauet AFP's journalist ser ud over en kirkegård og skorsten fra fabrikker fra sovjettiden.

- Lige så bittert det er at se på de her ruiner, lige så meget håber vi på det bedste, siger den 62-årige kvinde i den bidende kolde vintervind.

Nu to år inde i krigen begynder der i Ukraine at komme en følelse af usikkerhed om, hvordan og hvornår det hele vil ende.

Uenighed mellem USA og EU om hjælpen til Ukraine spores hele vejen ud til fronterne, hvor ukrainske styrker, der er i mindretal og mangler våben, tvinges tilbage af stadig mere beslutsomme russere.

Det begynder at blive sværere for de ukrainske soldater, der holder byer som Kostjantynivka. Deres ressourcer og stamina ebber ud.

- Vi løber tør for granater, og russerne bliver ved med at komme. Mange af vore kammerater er sårede - eller værre. Alt bliver værre og værre, siger en soldat, der er udstationeret nær Bakhmut, som i maj i fjor blev erobret af Rusland.

- Der kommer ingen forsyninger af ammunition eller artilleristøtte. Overkommandoen er ikke interesseret i soldaternes moral, siger en anden soldat.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har advaret sine allierede om, at Rusland drager fordel af de nuværende tilbageskridt. Han siger, at det ukrainske forsvar kan kollapse.

I skoleruinerne i Kostjantynivka føler Polovko sig sikker på, at Vesten ikke lader Ukraine i stikken.

Hun har svært ved at forestille sig en fremtid, hvor hjælpen fra udlandet ikke kommer.

- Det er svært at sige, hvad der ville ske. Jeg ved, hvor uselvisk vore drenge kæmper. De sparer ikke deres egne liv. De dør. Lad os ikke tale om det.

De civile omkostninger i Ukraines kamp mod Rusland bliver også større og større.

For en uge siden så AFP-journalister mange redningsfolk, der via lys fra lamper gravede i bomberuiner for at finde en kvinde, hendes mor og hendes søn. De blev alle fundet døde.

Der er ingen sikre tal for antallet af omkomne civile under krigen. Den lokale guvernør siger, at i Kramatorsk-området er det 1876. I byer som Mariupol, der nu er besat af Rusland, er der ingen tal.

I et kommunecenter for lokale i Kramatorsk maler psykologen Olga Yudakova et mørkt billede af det civile liv, hvor angst har grebet en generation af børn.

- For et barn er høj larm en udløser. Der er meget, meget angst hos børn, siger psykologen, der tilføjer, at det også er fremherskende hos voksne.

I Kramatorsk lever der nu mange mennesker, som er flygtet dertil fra byer længere mod øst. Byer, som nu er erobret af russere.

De flygtninge lider voldsomt, siger Yudakova.

- Jeg har aldrig set så mange voksne, der pludselig begynder at græde. Det går op for én, at det her ikke er normalt.

/ritzau/AFP