Her er uddrag fra erklæringen, som samtlige partier i Forbundsdagen tirsdag har vedtaget i en reaktion på, at nynazistisk terrorcelle i en årrække formåede at dræbe ni indvandrere og en kvindelig politibetjent uden at blive afsløret.
- Vi sørger over Enver Simsek og Abdurrahim Özüdogru fra Nürnberg, Süleyman Tasköprü fra Hamburg, Habil Kibc fra München, Yunus Turgut fra Rostock, Ismal Yasar fra Nürnberg, Theodoros Boulgarides fra München, Mehmet Kubasik fra Dortmund, Halit Yozgat fra Kassel og Michèle Kiesewetter fra Heilbronn.
- Vi føler med ofrenes pårørende, som har mistet elskede mennesker. Det sketes ufattelighed, den årelange uvished om gerningsmænd og motiver var og er en stor belastning for de berørte.
- Vi er yderst flove over, at der efter det nazistiske regimes uhyrlige forbrydelser nu er en højreekstremistisk ideologi, som trækker et blodigt spor af ufattelige mord gennem vores land.
- Vi forventer, at drabene bliver opklaret hurtigt og med al konsekvens. Det skylder vi ofrene, deres familier og venner.
- Disse umenneskelige forbrydelsers nu afslørede sammenhænge dokumenterer på kedelig vis, at sikkerhedsmyndighedernes strukturer på forbunds- og landsplan har hårdt brug for at blive set efter i sømmene.
- Vi skal alle handle - overalt dér, hvor højreekstremister forsøger at få et ståsted i samfundet.
- Vi står for et Tyskland, hvor alle uden frygt kan være forskellige og føle sig sikre - et land, hvor frihed og respekt, mangfoldighed og åbenhed over for verden omkring os er levende.
- Vi er fast besluttede på at fortsætte og uddybe det politisk-samfundsmæssige opgør med højreekstremisterne og deres sammensvorne og hurtigt at drage de ufravigelige konsekvenser heraf for sikkerhedsmyndighedernes arbejde.
- Højreekstremisme, racister og forfatningsfjendtlige partier har ingen plads i vores demokratiske Tyskland.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned