Det syriske regime kontrollerer over 90 procent af Ghouta
Det syriske militær er ved at have vundet kontrol over hele oprørsenklaven det østlige Ghouta ved Damaskus. Tusinder er ved at blive evakueret. Foto: Reuters/Omar Sanadiki
Reuters/Omar Sanadiki
Omkring 7000 mennesker skal forlade belejret enklave ved Damaskus tidligt lørdag.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som overvåger udviklingen i Syriens borgerkrig, siger fredag, at oprørsenklaven i det østlige Ghouta ved Damaskus nu næsten er indtaget af regimets styrker.
De statslige medier i Syrien hævder, at hele enklaven er indtaget af præsident Bashar al-Assads styrker, som støttes af Rusland, Iran og militsen Hizbollah fra Libanon.
En af de største oprørsgrupper i det østlige Ghouta har indgået en aftale med Rusland om evakuering af civile fra områder, som stadig er under oprørernes kontrol.
Omkring 7000 mennesker skal i henhold til aftalen forlade enklaven lørdag morgen - deriblandt oprørere, som får lov til at medbringe lette våben, rapporterer det statslige tv.
Oprørsgruppen Faylaq al-Rahman, som siges at bestå af omkring 3000 krigere, kontrollerer stadig flere småbyer i enklaven, siger overvågningsgruppen.
Oprørsgruppen siger, at den har indgået en aftale med Rusland om våbenhvile og evakuering af syge og sårede fra den lille by Arbin. Samtidig skal der sendes nødhjælp ind til området.
En talsmand for gruppen oplyser videre, at oprørere og deres familier, som ønsker at forlade området, vil kunne rejse til andre oprørskontrollerede enklaver.
Regimet har optrappet angreb på enklaven, der er oprørernes sidste bastion nær Damaskus, siden den 18. februar.
Damaskus har sammen med Moskva gennemført en strategi, som grundlæggende giver oprørerne valget "forlad området eller dø".
Flere end 1600 personer er blevet dræbt i kampe indtil nu, og der er talrige rapporter om titusinder af civile, der flygter fra enklaven, som er blevet opdelt i mindre enheder under militærets fremmarch.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie