Døden lurer i Ukraines ruiner og marker: Landmænd er bange for at så

De gemmer sig i byernes ruiner, på landmændenes marker og er gravet ned ved frontlinjen og tidligere kampstillinger.

Nedgravede miner og granater, der ikke er eksploderet.

I takt med at krigen i Ukraine trækker ud, bliver risikoen for, at soldater og civile uforvarende kommer i kontakt med de farlige sprængstoffer, større og større.

Det fortæller Richard MacCormac. Han er leder af Dansk Flygtningehjælps enhed for minerydning, som hedder DRC Humanitarian Disarmament and Peacebuilding (HDP).

- Det vil være et stigende problem, og områder med miner og usprængt ammunition vil vokse, så længe krigen ikke er afsluttet, siger han.

For nylig anslog den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal, at krigen har forvandlet 250.000 kvadratkilometer af Ukraine til et minefelt.

Det svarer til knap seks gange Danmarks areal og er mere end 40 procent af hele Ukraine.

- Det gør det ikke kun vanskeligt for befolkningen at rejse, men gør det også vanskeligt for landmændene at dyrke markerne, sagde Sjmyhal til det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Richard MacCormac er ikke i tvivl om, at et stort område af det krigshærgede land nu kæmper med miner og usprængt ammunition.

Han slår dog fast, at det endnu er uklart præcis hvor stort et område, der reelt er tale om.

- Ukraine har endnu ikke et omfattende overblik over, hvilke områder der er kontamineret af miner og ikkesprængt ammunition. Kortlægningen alene kommer til at tage tid, siger han.

HDP har været til stede i Ukraine siden 2014, hvor miner og usprængt ammunition har skabt problemer i Østukraine.

Siden Ruslands invasion af landet i februar 2022 er problemet dog vokset markant, fortæller MacCormac.

- I byer ramt af bombardementer ligger der ueksploderede bomber i ruinerne, på landbrugsjord ligger der mortergranater, og ved nuværende og tidligere kampstillinger er der lagt miner i jorden, siger han.

Omkring ti procent af ammunition som for eksempel raketter og håndgranater eksploderer ikke som tiltænkt.

Men det kan eksplodere, hvis civile eller soldater efterfølgende skulle være så uheldige at komme for tæt på.

Nødhjælpsorganisationer og det ukrainske beredskab fjerner dagligt miner og ammunition. Men de ramte områder vokser fortsat i takt med, at krigen trækker ud.

Det ukrainske beredskab anslår, at det vil tage mindst ti år at rydde byer, landbrugsjord og tidligere kampstillinger for ammunition.

Ifølge Richard MacCormac kan det tage længere tid.

- Vores erfaring siger, at rydningen vil tage flere årtier, selv om krigen sluttede i dag. I takt med at krigen trækker ud, vil områder med miner og usprængt ammunition vokse.

Miner og ammunition skaber ifølge MacCormac behov, der går ud over blot at rydde og sikre de kontaminerede områder.

- Der er stort behov for at få kortlagt et overblik, så rydningsindsatsen kan prioriteres.

- Derudover er mange folk fordrevne. I takt med at de kommer tilbage, vil de have behov for både at blive oplyst om faren og modtage psykosocial støtte.

- Det gælder ikke kun ved frontlinjen. Det gælder også ved de byer, der har været ramt af missilangreb.

/ritzau/