Dødstallet efter en kraftig bilbombe, som flænsede et menneskefyldt marked i Peshawar i Pakistan, er steget til 105.
Det oplyser byens største hospital.
- I alt 105 mennesker er blevet dræbt. 71 af dem blev identificeret. 13 er børn, og 27 er kvinder, siger lægen Zafar Iqbal fra Lady Reading Hospital til det franske nyhedsbureau AFP.
Listen med døde er opsat uden for hospitalet.
En efterretningsofficer i Peshawar bekræfter ligeledes et dødstal på 105.
Tidligere var tallet oplyst til 92.
Angrebet skete onsdag kun få timer før, at den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, ankom til Pakistans hovedstad, Islamabad. Her blev attentatet et af hovedpunkterne på den pressekonference, hun holdt sammen med sin pakistanske kollega, Shah Mehmood Qureshi.
- Disse angreb mod uskyldige mennesker er kujonagtige. De er ikke modige, de er kujonagtige, sagde Clinton.
Hun lovede klippefast amerikansk opbakning til atommagten i kampen mod de militante grupper, som ifølge USA også bidrager til volden i nabolandet Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned