Mindst 219 mennesker har mistet livet i forbindelse med de kraftigste regnskyl i Brasilien i næsten et halvt århundrede. Det oplyser landets myndigheder, der frygter at dødstallet kan stige til omkring 400.
Staten Rio de Janeiro, hvor den andenstørste brasilianske by af samme navn også ligger, er i løbet af ugen blevet ramt af det voldsomme regnvejr.
De fleste af de dræbte omkom under jordskred, hvoraf det største begravede et slumkvarter i byen Niteroi tæt ved Rio de Janeiro.
Siden jordskredet onsdag har redningsfolk fundet 132 dræbte under jordmasserne. I timerne efter ulykken blev enkelte fundet i live, men efterfølgende er ingen overlevende fundet, og håbet om flere svinder stødt med tiden.
Omkring 50.000 mennesker menes at være blevet hjemløse. Den brasilianske regering har sendt soldater, nødhjælp og penge til de ramte områder, ligesom USA har doneret 50 millioner dollar.
Den voldsomme regn begyndte mandag i myldretiden og fortsatte uafbrudt gennem 15 timer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie