"Verdens voldtægtshovedstad" har Margot Wallström, FN's særlige udsending for seksuel vold i forbindelse med konflikter, kaldt den østlige af DR Congo. Navnet er velvalgt, da rapporter viser, at 48 kvinder voldtages hver time.
Den britiske dokumentarist Fiona Lloyd-Davis fortæller, voldtægter allerede var hverdag, da hun besøgte landet i 2001, 2003 og 2005. Da hun vendte tilbage i 2009, opdagede hun dog en foruroligende ny tendens.
- Kvinder fortalte mig, at de forventede at blive voldtaget. Ikke bare én gang, men mange gange. De kvinder, jeg talte med, fortalte om gruppevoldtægter, tre eller fire gange, siger hun til nyhedskanalen CNN.
- Nogle gange var det "kun" to soldater, men ofte grupper af mænd, 10 eller 20, om og om igen, siger Lloyd-Davis.
I 2003 indgik regeringsstyrkerne og oprørsgrupperne i DR Congo en fredsaftale, men kampene sluttede kun på det officielle plan. Soldater fortsatte med at terrorisere civilbefolkningen.
Lloyd-Davis fortæller, at hun på et hospital i Bukavu mødte en mødte en lille pige, der var smittet med hiv-virus.
- Hendes tvillingsøster var blevet dræbt, da hun og hendes mor blev voldtaget. Denne lille pige var blevet undfanget under en voldtægt, siger dokumentaristen.
- Voldtægten går på tværs af generationer, siger Lloyd-Davis.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned