Anholdelsen fandt sted på en internetcafé i Berlin-Neukölln tidligt mandag eftermiddag, efter at et vidne alarmerede politiet. Åbenbart sad den eftersøgte og læste artikler om sig selv på netaviserne, da han blev anholdt.
- I fik mig, sagde den 29-årige Luka Rocco Magnotta, der også benævnes "Canadian Psycho", hvorefter han fulgte med politiet uden at gøre modstand.
Dermed synes en omfattende international eftersøgning af den formodede drabsmand at være afsluttet.
Han forsvandt i Canada for over en uge siden. Fransk politi har siden fredag jaget Magnotta i Paris, hvor han skal være set flere gange.
Ved at spore canadierens mobiltelefon fandt fransk politi frem til et hotel i forstaden Bagnolet. Men da politiet kom til hotellet, var Magnotta forsvundet og havde kun efterladt sig nogle pornohæfter.
Canadisk politiet mener, at den mistænkte drabsmand forlod Canada den 26. maj på et fly til Paris.
Den mistænkte omtales i canadisk presse som Canadian Psycho på grund af de videooptagelser, der cirkulerer på internettet.
På optagelserne ses en mand dræbe en anden mand med en issyl. Den døde bliver derefter parteret, mens kendingsmelodien fra filmen "American Psycho" lyder i baggrunden.
Drabet blev kendt, da canadisk politi afslørede, at en afskåret fod var blevet sendt til hovedkvarteret for Canadas Konservative Parti.
Luka Rocco Magnotta bliver udleveret til retsforfølgelse i Canada en af de kommende dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned