Cezannes "Dreng i en rød vest", som menes at have en værdi på omkring 700 millioner kroner, dukkede op under en politirazzia i Serbien onsdag.
I forbindelse med aktionen blev fire personer anholdt, som politiet mener har forbindelse til kunsttyveriet i Zürich, der betragtes som et af de største af sin slags nogensinde.
Direktøren for E.G. Bührle Stiftelsen, hvorfra maleriet blev stjålet, har bekræftet maleriets ægthed.
På et pressemøde i den serbiske hovedstad, Beograd, sagde Miljko Radisavljevic, den særlige anklager for organiseret kriminalitet, at de mistænkte ønskede at sælge maleriet, der blev fundet skjult i en bildør, for blot 3,5 millioner euro.
- De nåede at modtage 2,8 millioner euro før anholdelsen, sagde han på pressemødet.
"Dreng i en rød vest" var blot et af fire værdifulde malerier, som en trio af maskerede røvere slap af sted med, da de kort før lukketid en dag i februar 2008 tvang personalet i E.G. Bührle Stiftelsen til at lægge sig på gulvet, mens de tog, hvad de ville.
Allerede et par dage efter dukkede Claude Monets "Valmuer nær Vetheuil" fra 1879 og Vincent van Goghs "Kastanje i blomstring" fra 1890 dog op i en bil på en parkeringsplads i byen Burghölzli i Schweitz.
Et maleri af Edgar Degas er fortsat forsvundet.
Cezannes maleri menes at være blevet malet i 1888. Det forestiller en dreng iført en traditionel italiensk kjole og en rød vest, et blåt lommetørklæde og et blåt bælte.
Tre andre versioner af maleriet befinder sig på museer i USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned