Efter sorgen skal verdens kardinaler få pavekabalen til at gå op

Den katolske verdens øjne er rettet mod Vatikanet den kommende tid.

Pave Frans er død, og dermed begynder en række omfattende ritualer i den katolske kirke.

Læs her mere om, hvad der skal ske.

* Hvor og hvornår skal pave Frans begraves?

Pave Frans, som blev 88 år og var pave i 12 år, skal begraves lørdag klokken 10.00.

Han har valgt at blive stedt til hvile i kirken Santa Maria Maggiore i Rom og ikke Peterskirken som mange andre paver. Ceremonien finder dog sted udendørs foran Peterskirken.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432 og ligger nær pave Frans' foretrukne ikon - religiøst billede - af Jomfru Maria.

Han ønsker at blive begravet "i jorden, uden særlig dekoration", men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Pave Frans har bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Inden begravelsen bliver hans lig flyttet til Peterskirken onsdag klokken 09.00. Det sker, så offentligheden kan vise respekt over for paven.

Der er erklæret ni dages officiel sorg i Vatikanet efter pavens død.

* Hvem er i spidsen for den katolske kirke nu?

Det er den irsk-amerikanske kardinal Kevin Farrell, der indtil videre har det øverste ansvar for den katolske kirke, som har omkring 1,4 milliarder medlemmer i verden.

Det var ham, som mandag kunne fortælle verden om pavens død. Han har titel af camerlengo - eller på dansk: kammerherre.

Han blev nomineret til rollen af pave Frans i 2019. Han kan ikke træffe nogen større beslutninger.

* Hvordan vælges den næste pave?

Det er et større puslespil. Kardinaler fra hele verden tager til Rom, hvor de skal holde daglige møder.

Her skal de diskutere kirkeanliggender og hver især fremlægge, hvilke egenskaber de anser for vigtigst hos en ny pave.

Kardinaler over 80 år kan deltage ved møderne, men de må ikke være med i det såkaldte konklave for at vælge den næste pave. Her deltager kun kardinaler under 80 år.

Konklave kommer af det latinske ord for "aflåseligt værelse". Det stammer fra en tradition fra det 13. århundrede, hvor kardinaler blev låst inde for at få dem til hurtigt at træffe en beslutning uden at blive påvirket udefra.

Mange af diskussionerne i konklavet foregår i mindre grupper eller på tomandshånd mellem de forskellige kardinaler.

Ifølge traditionen kan arbejdet med at vælge en ny pave først begynde efter en sørgeperiode på 15 dage. Det skal senest begynde 20 dage efter pavens død.

Før pave Benedikt gik af i 2013, gjorde han det dog muligt for konklavet at begynde tidligere, hvis kardinalerne ønsker det.

Konklavet holdes i Det Sixtinske Kapel, men kardinalerne bor under processen i Vatikanets gæstehus med omkring 130 værelser.

Ingen andre får adgang til gæstehuset, og kardinalerne bliver kørt med bus direkte til Det Sixtinske Kapel. Det er ikke tilladt at kommunikere med nogen udefra undervejs. Telefoner, internet og aviser er for eksempel ikke tilladt.

Vatikanets politistyrke sikrer sig via overvågning, at reglerne bliver fulgt.

* Hvornår er en ny pave valgt?

Kardinalerne stemmer to gange om dagen. Det kræver et flertal på to tredjedele plus en for at blive valgt ved den hemmelige afstemning.

Hvis ingen er valgt efter 13 dage, bliver kandidatfeltet skåret ned til de to med mest opbakning. Men det kræver stadig et flertal på to tredjedele plus en at blive valgt. Det er for at fremme sammenhold og opfordre til kompromisser.

Når en pave er valgt, bliver den udpegede spurgt, om han takker ja, og hvilket pavenavn han ønsker at tage. Takker han nej, starter proceduren forfra.

Verden ved, at en pave er blevet valgt, når stemmerne på papir bliver brændt med et særligt kemikalie, som sender hvid røg op fra kapellets skorsten.

Sort røg betyder, at der ikke er enighed.

Den franske kardinal Dominique Mamberti skal udråbe den nye pave. Det gør han ved at træde ud på balkonen ved Peterskirken og sige "Habemus Papam" - "Vi har en pave".

Dernæst træder den nye pave frem og giver folket sin første velsignelse som pave.

/ritzau/