Efter stort og dyrt arbejde er Notre Dame klar til brug efter branden

Franskmænd og millioner af andre mennesker verden over fulgte vantro med i de direkte tv-billeder fra Paris den 15. april 2019, da det ufattelige skete.

Flammerne slikkede op af taget og spiret på Notre Dame i den franske hovedstad.

Den 850 år gamle katedral - et af vartegnene for Paris - var i fare for at blive fuldstændig ødelagt.

Men under en lang aften og nat lykkedes det de trætte brandmænd at få bugt med flammerne.

Siden erklærede præsident Emmanuel Macron, at Notre Dame skulle genopbygges og stå klar til OL i Paris 2024.

Det nåede håndværkerne ikke helt, men nu er Notre Dame endelig klar til brug.

Lørdag genåbnes katedralen officielt med tale af Macron. Han bliver ikke den eneste prominente person på stedet.

Macron har inviteret USA's næste præsident, Donald Trump.

Den 78-årige Trump, der tages i ed den 20. januar, afbryder arbejdet i sit hjem i Florida med at udpege personer til sin administration og flyver til Byernes By.

- Det bliver en særlig dag for alle, har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social.

Læs her om indvielsen og genopbygningen af Notre Dame:

* Hvad er Notre Dame (Vor Frue)?

Det er en katedral i gotisk stil. Den regnes for en arkitektonisk perle.

Byggeriet begyndte i 1163 og varede i omkring 200 år. I det 17. og 18. århundrede blev katedralen delvist repareret, delvist udbygget.

Kirken blev brugt i Victor Hugo-klassikeren "Klokkeren fra Notre Dame" fra 1831.

* Hvorfor brændte den?

Det vides ikke med sikkerhed. Men om aftenen den 15. april 2019 buldrede branden løs i katedralen. Snart havde den godt fat i tag og i spiret, der ikke overlevede.

Taget kollapsede, men klokketårnet og facaden modstod flammerne.

Der var en renovering i gang, da katastrofen indtraf. Myndighederne mener, at branden kan være udløst af en kortslutning. Eller af en brændende cigaret, der blev smidt.

* Hvad sker der på åbningsdagen?

Præsident Macron holder tale foran Notre Dame lørdag klokken 18.00, skriver Reuters.

Herefter vil Laurent Ulrich, ærkebiskop i Paris, gribe sin bispestav og slå den mod Notre Dames tykke dør.

Inde fra kirkerummet kommer et svar på biskoppens banken. Svaret er en salme, der synges tre gange. Så åbnes døren.

Ærkebiskoppen kommer ind og velsigner katedralens gamle orgel.

Efter at organisten har spillet på orglet, begynder en gudstjeneste.

Der vil senere være et show på pladsen ved kirken. Detaljer er ikke oplyst.

* Hvad sker der på den første søndagsmesse?

Den finder sted den 8. december klokken 10.30. Ærkebiskoppen leder messen, som vil fokusere på genåbningen, genopbygningen og på at takke donorerne, der har betalt genopbygningen.

Faktisk vil gudstjenesterne i de første otte dage fokusere på genopbygningen og donorerne.

* Hvor meget er der doneret?

Omkring 840 millioner euro, 6,3 milliarder kroner, siger Macrons kontor. Ikke alle pengene er brugt, så der er midler til flere investeringer.

* Hvornår kan offentligheden komme ind?

Nogle af gudstjenesterne i de første otte dage er offentlige.

Der er adgang søndag den 8. december mellem klokken 17.30 og 20.00. Men der ventes lang kø.

Notre Dame har meddelt, at kirken vil bevare muligheden for at komme og stå i kø. Men det er også muligt at reservere en plads via katedralens hjemmeside.

Religiøse grupper får adgang fra den 1. februar 2025. Turistgrupper med guider må vente til den 9. juni 2025.

* Hvor stor er interessen?

Kirken venter 14-15 millioner gæster hvert år.

I Frankrig er der en stor debat om, hvorvidt det skal koste penge at komme ind i Notre Dame. Det koster ikke noget nu, og kirken er imod at tage entre.

/ritzau/