Efterretningschef: Sverige har ikke været så farligt siden 1945
Den svenske regering indkaldte søndag til et ekstraordinært møde for at diskutere den seneste tids mange skuddrab i Sverige. (Arkivfoto). Foto: 10080 Fredrik Sandberg/Tt/Ritzau Scanpix
Syv personer er på lidt over en uge dræbt i og omkring Stockholm og Uppsala i en formodentlig bandekonflikt.
Sverige har ikke været så farligt at befinde sig i, som det er nu, siden Anden Verdenskrig.
Sådan lød det søndag fra chefen for efterretningstjenesten i den svenske region midt, Jale Poljarevius, efter en uge plaget af flere voldsomme formodentlig banderelaterede drab.
- Vi har ikke haft den situation, vi har nu, siden 1945. Det er en farlig tid nu, sagde han i debatprogrammet Agenda på Sveriges svar på DR, SVT.
Siden 7. september er syv personer blevet dræbt i og omkring Stockholm og Uppsala.
Blandt ofrene er en 13-årig og en 17-årig dreng. Og i Uppsala mistænkes to teenagedrenge for at have dræbt 60-årig kvinde.
Flere af drabene menes at have forbindelse til det kriminelle netværk, der går under navnet "Foxtrotnettverket".
Den svenske regering indkaldte søndag til et ekstraordinært møde for at diskutere den seneste tids mange skuddrab i Sverige.
Mødet, som regeringen har indkaldt til, skal finde sted i Rådet mod organiseret kriminalitet i begyndelsen af denne uge.
Rådet blev oprettet i december sidste år og ledes af Sveriges justitsminister.
- Vi skal have mobiliseret den kriminalitetsbekæmpende indsats sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats, lød det ifølge SVT fra justitsminister Gunnar Strömmer fra Moderaterna.
Mange af drabene involverer unge mennesker fra især udsatte forstæder. Netop risikoen for, at de ville blive trukket yderligere ind i bandekonflikten, advarede politiet i Sverige allerede om i 2010.
Socialminister Camilla Waltersson Grönvall fra Moderaterna sagde også i søndagens Agenda, at børn helt ned til ti år bliver rekrutteret til bander.
Sverige satte sidste år en trist rekord.
I løbet af 2022 blev 63 personer skuddræbt sammenlignet med 45 året før.
I Danmark blev der blot skuddræbt otte personer i 2022.
ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned