Efterretningsfolk orienterer Clinton om trusler mod USA
Clinton har fået sin første orientering som præsidentkandidat om truslerne mod USA.
Hillary Clinton har under et møde i New York fået sin første efterretningsbriefing som de amerikanske demokraters præsidentkandidat.
Lørdag sad hun på FBI's kontor i New York og blev orienteret om de trusler, som USA står over for lige nu, og landets sikkerhedsmæssige situation.
Hun var alene uden rådgivere under den halvanden time lange briefing.
Hendes modkandidat ved præsidentvalget, republikaneren Donald Trump, fik en tilsvarende orientering 17. august. Han havde to rådgivere med sig.
Traditionelt holdes de to førende kandidater til de amerikanske præsidentvalg opdateret om sikkerhedsmæssige anliggender op til valget.
Det skal gøre en kandidat mere parat til at bestride embedet i præsidentboligen Det Hvide Hus i Washington DC, hvis kandidaten skulle vinde valget.
Donald Trump blev også orienteret i FBI's New York-kontor, hvor der er et såkaldt sikkert rum, hvor præsidentkandidaterne kan få oplyst hemmeligstemplede oplysninger.
Traditionen med at orientere præsidentkandidaterne begyndte under præsident Harry Truman i 1952.
Præsidentvalget i USA finder sted 8. november.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned