Egyptens parlament samles på Mursis ordre
Egyptens islamistisk-ledede parlament er tirsdag samlet i en åben udfordring af landets generaler, som erklærede forsamlingen opløst i sidste måned.
Den spændte situation i Kairo opstår kun 10 dage efter indsættelsen af præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab, som råder over den største gruppe i parlamentet, og som har beordret parlamentsmødet.
Parlamentets formand, Saad al-Katatni, der har rod i broderskabet ligesom Mursi, indledte sessionen med en tale, der blev transmitteret direkte af det statslige tv.
- Vi er samlet her i dag for at tage stilling til domstolens afgørelser - afgørelsen fra den højeste forfatningsdomstol, sagde Saad al-Katatni, da han åbnede samlingen.
- Jeg understreger, at vi ikke går imod forfatningsdomstolens afgørelse, men blot tager stilling til en mekanisme vedrørende gennemførelsen af en afgørelse fra den respekterede domstol. Det er det eneste, som er på dagsordenen i dag, tilføjede han.
Parlamentarikere fra flere partier boykottede mødet, og nogle har kaldt Mursis ordre til samling for et "forfatningsmæssigt kup."
Det magtfulde militærråd, der overdrog magten til Mursi i sidste måned, da han vandt præsidentvalget, støtter forfatningsdomstolen og siger, at landets forfatning og love skal overholdes.
Militærrådet tog magten i landet, efter at Hosni Mubarak blev væltet som præsident sidste år. Generalerne understreger "vigtigheden af forfatningen set i lyset af den seneste tids udvikling".
Islamisterne vandt en stor sejr ved parlamentsvalget i november sidste år.
Forfatningsdomstolen annullerede resultaterne af parlamentsvalget, fordi dele af valgloven for parlamentet var i strid med forfatningen, og en tredjedel af pladserne derfor var valgt på ugyldig vis.
Det Muslimske Broderskab siger, at det planlægger en stort anlagt demonstration for at støtte præsidentens beslutning om at genindsætte parlamentet.
Den seneste tids konfrontationer har fået USA til at opfordre egypterne til at respektere "demokratiske principper".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker