Egyptens tidligere præsident dømt for korruption
Egyptens tidligere præsident dømt for korruption Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Tre års fængsel lød dommen over Hosni Mubarak i en korruptionssag, hvor også hans to sønner blev dømt.
En egyptisk domstol har lørdag idømt landets tidligere præsident Hosni Mubarak og hans to sønner tre års fængsel i en korruptionssag, skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Den 86-årige Mubarak blev i maj sidste år idømt tre års fængsel for at omdirigere offentlige midler for, hvad der svarer til 75 millioner kroner, der var øremærket renovering af præsidentpaladser, til at ombygge private familieejendomme.
Hans to sønner, Alaa og Gamal, blev hver idømt fire års fængsel i samme sag.
En egyptisk appeldomstol omstødte i januar straffen på tre års fængsel for korruption og bestemte, at sagen mod Mubarak i stedet skulle gå om. Mubaraks sønner fik ligeledes omstødt deres straffe i samme sag.
I sommeren 2014 frifandt en domstol den tidligere egyptiske indenrigsminister Habib al-Adly for korruption og for at hvidvaske penge i løbet af sin ministertid.
Adly var minister under tidligere præsident Hosni Mubarak, før præsidenten blev væltet af det egyptiske oprør.
Den mangeårige diktator Hosni Mubarak blev tvunget fra posten efter en folkelig revolte i 2011.
Ekspræsidenten blev i første omgang idømt livsvarigt fængsel for sin rolle i den blodige nedkæmpelse af oprøret, men i november afgjorde en domstol, at anklagerne skulle droppes.
Mubarak blev afløst af Mohamed Mursi med tilknytning til Det Muslimske Broderskab, men han blev ligeledes fjernet efter blodige uroligheder i Egypten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned