Eksgidsler og veteraner går til kamp mod Israels offensiv i Gaza

Lørdag begynder jødisk påske - eller pesach - der er en af de vigtigste jødiske højtider.

Men der er ikke meget at fejre i år, mener Liri Albag, en israelsk soldat, som var holdt fanget af Hamas i 15 måneder.

- Denne uge er det pesach - højtiden for frihed. Men hvilken slags frihed er det, når 59 mennesker stadig holdes i Hamas' helvede?

Opråbet kom hun med foran tusinder af mennesker i den israelske storby Tel Aviv sidste weekend.

Hun er ifølge BBC en af en række tunge stemmer, som over de seneste uger er gået helhjertet ind i kampen for at få de resterende israelske gidsler i Hamas' fangenskab hjem.

Hamas tog 251 gidsler, da den militante palæstinensiske bevægelse 7. oktober 2023 angreb Israel og dræbte 1200 mennesker.

Det førte til modsvar fra Israel. Siden da har krigen i Gazastriben stået på nærmest uafbrudt.

Den længste våbenhvile begyndte i januar og varede to måneder. Her blev 33 israelske gidsler - otte af dem i kister - frigivet. Liri Albag var blandt de frigivne.

Men Israel genoptog krigen, før alle gidsler var kommet hjem. 58 eller 59 menes stadig at være i Gaza. 24 af dem menes stadig at være i live.

Og de skal hjem i live. Det har været ubærligt at se våbenhvilen kollapse, siger tidligere gidsler.

Trods deres traumer, skrøbelighed og sorg har en række eksgidsler følt sig kaldet til at fortælle om deres forfærdelige oplevelser i fangenskab.

På scenen ved store demonstrationer, i lange tv-interview eller i møder med verdensledere. De har udpenslet deres egne oplevelser og udtrykt frygt for de tilbageværende gidslers skæbne.

- Jeg er her ikke rigtig. Kun halvdelen af mig står her, siger Omer Wenkert, et andet tidlige gidsel.

- En del af os, en del af os alle, er stadig fanget i Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu, det er på tide, at du får dem tilbage.

Også familier til de gidsler, der stadig er i Gaza, råber op. De frygter, at de genoptagne israelske bombardementer kan koste deres kære livet.

- Vores børn er i fare, siger Herut Nimrodi til AFP.

Hendes søn, Tamir, var 18 år, da han blev taget til fange af Hamas.

- Vi ved ikke meget. Men en ting er sikkert: Det er, at det militære pres på Gaza bringer gidslerne i fare.

Netanyahu og hans regering holder fast i, at øget militært pres er den eneste måde at tvinge Hamas til at frigive gidslerne. Døde eller i live.

- I halvandet år har det ikke virket. Det, der virkede, var forhandlinger, siger Nimrodi, som anklager Netanyahu for ikke at prioritere at få gidslerne hjem.

Senest har nuværende og tidligere militærfolk også kastet sig ind i debatten om den israelske offensiv i Gaza.

Næsten 1000 pensionerede israelske jagerpiloter og reservepiloter har underskrevet et offentligt brev, som er blevet udgivet i fuld længde i en række aviser.

I brevet kritiserer de den israelske fremgangsmåde og kræver, at gidslerne øjeblikkeligt kommer hjem, også selv om det er på bekostning af offensiven.

- Krigen tjener primært politiske og personlige interesser, ikke sikkerhedsinteresser. Den fortsatte offensiv vil resultere i, at flere gidsler, israelske soldater og uskyldige civile dør.

- Kun en aftale kan få gidslerne sikkert hjem, mens militært pres primært fører til dræbte gidsler og bringer vores soldater i fare, hedder det i brevet.

De fleste underskrivere er veteraner. Men de reservepiloter, som har underskrevet brevet, bliver fyret fra luftstyrken, oplyser det israelske militær.

Netanyahu støtter beslutningen om at fyre de kritiske røster.

- Erklæringer, som svækker militæret og styrker vores fjender under krigstid, er utilgivelige, oplyser hans kontor ifølge AFP.

/ritzau/