Ekspert: Eurolande presset til hjælpepakke

Det vurderer professor i finansiering ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid.

- Jeg tror, at eurolandene har besluttet, at de simpelthen ikke turde tage chancen, siger han.

Jesper Rangvid er dog ikke sikker på, at det nødvendigvis var blevet en kæmpe katastrofe for EU, hvis man havde ladet de hårdt ramte grækere plaske rundt i deres egen økonomiske mudderpøl.

- Det havde naturligvis været en katastrofe for Grækenland, men jeg er personligt ikke sikker på, at det havde været en kæmpe katastrofe for resten af Europa, hvis aftalen ikke var lavet.

- Det havde ikke været godt, men jeg tror egentlig nok, at man havde klaret det. Der var kommet noget uro, men det var ikke blevet meget slemt. Men det er jo selvfølgelig svært at vide, siger han.

Men med 130 milliarder euro i hånden kan grækerne altså for en stund ånde lettet op, idet de blandt andet undgår at gå statsbankerot den 20. marts, hvor landet skal betale 14,5 milliarder af på sin gæld.

- På den korte bane slipper landet for en fuldstændig kaotisk situation. De havde oplevet en massiv økonomisk tilbagegang, hvis de havde gennemgået sådan en statsbankerot. Det slipper de nu for, hvilket jo er positivt, siger Jesper Rangvid.

Men ser man længere ud i fremtiden, er der ingen kære mor for Grækenland. De skal i den grad smøge ærmerne op.

- Hvis landet rent faktisk gennemfører de spareplaner, de har lovet, betyder det, at der vil komme en økonomisk tilbagegang i landet.

- Det vil sige, at den recession, vi har set i Grækenland de sidste fem år, vil fortsætte mindst et til to år endnu. Og det er jo rigtig hårdt, når man allerede har det dårligt.

- Men der er ingen anden vej. Hvis de nogensinde skal vende tilbage, bliver de nødt til at stramme op, siger Jesper Rangvid.

Hjælpepakken til Grækenland vil reducere den græske gæld til 120,5 procent af BNP inden 2020.

Med pakken følger et markant skærpet tilsyn med landet.

/ritzau/