Det fortæller Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet. Han bygger sin forudsigelse på meningsmålingernes historisk set gode evne til at forudsige valgresultatet.
Alle målingerne spår en sejr til Hollande.
- Ved alle de foregående præsidentvalg er det ikke sket, at et så stort forspring - eller et forspring i det hele taget - er blevet indhentet, siger lektoren.
- Godt nok er forspringet blevet minimalt formindsket på det seneste, men det ligger stadig på mellem fem og seks procentpoint i langt de fleste målinger, siger han.
Derfor ser det ifølge lektoren mere end sort ud for den nuværende franske præsident, Nicolas Sarkozy.
- Hans lejr håber på en usandsynlig vending, men de tror ikke selv på det. Intet kan vende det, og det er et forfængeligt håb, siger Henrik Prebensen.
- Hvis der havde været lav valgdeltagelse i første runde, kunne man forestille sig, at der var nogle reserver, som kunne lokkes ud af busken. Men det ser der ikke ud til at være.
Hollande har haft en klar føring i uger, og hans chancer er forbedret ved, at den borgerlige Sarkozy står isoleret, efter at både Marine Le Pen fra Den Nationale Front og centrumpolitikeren François Bayrou har lagt afstand til Sarkozy.
Henrik Prebensen fortæller, at de to kandidater vil dele François Bayrous vælgere - måske endda med en lille overvægt til François Hollande.
- Og den seneste måling tyder på, at der kun er en lille overvægt af Marine Le Pens vælgere, der vil stemme på Sarkozy, siger han.
Valglokalerne åbner klokken 8.00 og lukkes klokken 18.00, men er åbne til klokken 20.00 i Paris og andre storbyer. Meningsmålingerne forudsiger en valgprocent på omkring 83.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned