- Den måde, som Putin fik iscenesat sin valgkamp på i februar viste, at han gik meget målrettet efter at mobilisere sine kernevælgere, siger Karsten Jakob Møller, der er leder af DIIS's forskningsafdeling for Forsvars- og Sikkerhedspolitiske studier.
Putin er ikke kun lykkedes med at overbevise vælgerne om, at han skal være Ruslands næste præsident. Han var også den foretrukne hos magteliten.
- Som jeg har læst russisk politik gennem det sidste år, er der bag kulissen udspillet sig en benhård kamp mellem Medvedev og Putin. Den kamp afgøres af et magtbalancespil intern i lederkliken i Kreml, der består af politikere og store erhvervsfolk.
- Det er en sammenblanding af politiske og økonomiske interesser, og de forskellige klaner har været enige om at støtte Putin. De har set ham som den bedste mand til på længere sigt at kunne sikre deres interesser bedst, siger Karsten Jakob Møller.
Spørgsmål: Har Medvedev blot været en overgangsfigur indtil Putin kunne vende tilbage?
- Både ja og nej. Men der er ingen tvivl om, at da Medvedev instruerede udenrigsministeren i at undlade at stemme imod FN-resolutionen om en flyveforbuds-zone over Libyen, der tabte han afgørende skridt i den russiske elite.
- Det var et af de helt klare vendepunkter, og i en tale på en fabrik senere kaldte Putin det et klart korstog, siger Karsten Jakob Møller.
For Rusland er det afgørende vigtigt ikke at blande sig i andre landes interne anliggender.
Det ventes, at Medvedev snupper den ledige plads som premierminister efter Putin.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie