Der må være glæde og jubelråb blandt Taliban-styrkerne nu.
Det vurderer en dansk ekspert i international sikkerhedspolitik, efter at USA's præsident, Barack Obama, torsdag morgen dansk tid bebudede, at han vil trække tusindvis af soldater hjem fra Afghanistan.
- Hvis jeg var Taliban-kommandør ville jeg klappe i hænderne, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- Og så ville jeg intensivere det militære pres, som ligger på både Nato-tropperne og Karzai-regeringens soldater, tilføjer han.
Med mindre der indgås en politisk aftale med Taliban, risikerer antallene af blodige angreb på vestlige styrker at stige.
- Det kan gå ud over danske tropper, som kommer i skudlinjen i det krigshærgede land, lyder det.
- I takt med, at amerikanerne forsvinder fra Helmand-provinsen, er det risiko, som man er nødt til at se hårdt på, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
- Så kan vi være glade for, at det ikke længere er os danskere, der skal gå rundt og lave kamppatruljerne, men i stigende grad bruge vores energi på at uddanne afghanske sikringsstyrker, der skal stå i første linje, tilføjer han.
Obama vil i år trække 10.000 soldater hjem fra Afghanistan. Yderligere 23.000 soldater hjemsendes i løbet af de næste 12 måneder.
- Umiddelbart er det ikke nogen klog beslutning, hvis man stadig tror, at man kan vinde militært, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Hvis man derimod ikke tror, at man kan vinde på slagmarken, er det en klog beslutning. For det kan ikke betale sig at være der, hvis man alligevel ikke kan vinde, tilføjer han.
Obama trækker tropperne hjem af "indenrigspolitiske årsager" snarere end af militære grunde, mener lektoren fra Statskundskab på Københavns Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned