Den tidligere britiske premierminister Tony Blair blev forkastet som ny EU-præsident, men det betyder kun, at han fortsat har frie hænder til at fordybe sig i sine mange aktiviteter - ikke mindst dem, som han tjener godt på, siger eksperter.
Den 56-årige Blair, der har været særlige mellemøstudsending, siden han trådte tilbage for to år siden, vil næsten med sikkerhed "komme igen" og få en anden vigtig international post, lyder den udbredte vurdering.
- Jeg tror faktisk, at det var lidt af en lettelse for Blair. Det første, som ville have ramt ham, ville være tabte indkomster. Samtidig ville han ikke være fri til at sige, hvad han tænker, siger professor Richard Whitman fra den britiske tænketank Chatham House.
Blair siges at bruge 10 dage hver måned i Mellemøsten, siden han blev særlig udsending. Samtidig har han udviklet en lang række andre projekter i regionen, deriblandt fremme af dialog og økonomisk udvikling i Afrika. Han tjener godt på var være konsulent for store klienter som JP Morgan Chase og Zürich Financial, ligesom han tager store honorarer for at tale ved forskellige arrangementer.
Hans formue bliver desuden styrket af konsulentvirksomheden Tony Blair Associates (TBA) og hans erindringer, der måske vil blive udgivet inden for få år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie