Eksplosion i Yemen dræber 30 og sårer 50 mennesker
Eksplosion i Yemen dræber 30 og sårer 50 mennesker Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
En bilbombe foran en politiskole i Yemen har kostet 30 mennesker livet, mens flere sårede køres på hospitalet.
En voldsom eksplosion i Yemens hovedstad, Sanaa, har dræbt mindst 30 personer, mens mere end 50 mennesker meldes såret.
Det var angiveligt en bilbombe, der gik af foran en politiskole i byen tidlig onsdag morgen.
Politiet bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at de mange mennesker er blevet såret eller dræbt i angrebet.
Ifølge nyhedsbureauet dpa er der tale om 40 dræbte.
Eksplosionen kunne høres på tværs af hovedstaden, og røgen derfra kunne ses på lang afstand, beskriver vidner. Sårede blev fragtet fra stedet i ambulancer, mens lig lå spredt på gaden.
Angrebet var tilsyneladende rettet mod en gruppe studerende, der stod ude foran politiskolen. Andre stod i kø ved politiskolen for at skrive sig på listen over nye studerende, oplyser politiet.
Det er blot en uge siden, at et andet blodigt angreb ramte Yemen. Her blev mindst 26 personer dræbt i et selvmordsangreb ved et kulturcenter i Yemen.
En selvmordsbomber detonerede sin sprængladning om formiddagen inde i et kulturcenter i byen Ibb, der ligger cirka 150 kilometer syd for landets hovedstad Sanaa.
Målet for angrebet var angiveligt shiitiske oprørere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned