En eksplosion i en ovn på atomanlægget i Marcoule i det sydlige Frankrig har kostet en person livet og såret fire andre. Men der er ikke registreret radioaktive læk uden for anlægget, siger myndighederne.
Eksplosionen skete omkring klokken 11.45.
Atomanlægget, der ligger nær byen Nimes i Rhonedalen, anvendes delvist af den franske atomgigant Areva til produktion af MOX-brændsel, hvori der indgår plutonium fra atomvåben.
En del af denne proces indebærer ekstrem ophedning af plutonium og uran i særlige ovne. En brand og en efterfølgende eksplosion skete i en af ovnene på anlægget, hvor ingen reaktorer er i brug.
Myndighederne har oprettet en sikkerhedszone omkring anlægget, rapporterer radiostationen France 3.
Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) meddeler, at det har bedt om informationer fra de franske myndigheder om eksplosionen, og at det har aktiveret sit katastrofecenter.
Anlægget i Marcoule indgår i koncernen Electricité de France (EDF), men Areva har både en virksomhed og et forskningscenter på stedet.
EDF siger, at branden efter eksplosionen var isoleret inden i ovnen, der bruges til at smelte atomaffald med lav til meget lav radioaktivitet.
Ifølge redningsmandskab er der ikke fundet radioaktivitet på nogen af de personer, der blev såret ved eksplosionen.
Avisen Liberation skriver, at en af de fire personer, som blev såret, er i livsfare. Flere af de sårede blev i helikopter fløjet til et hospital i Marseille.
Marcoule ligger i departementet Gard nord Marseille. Atomanlægget har været i drift siden 1950'erne.
Frankrig er det land i verden, som er mest afhængigt at dets atomkraftværker. Myndighederne iværksatte efter atomkraftulykken i Japan "stresstests" af landet 58 reaktorer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned