Eksplosioner rammer det centrale Kyiv onsdag morgen
Onsdag morgen kunne store brag høres i Kyiv. Byens borgmester bekræfter, at der har været eksplosioner.
Der har været eksplosioner i den centrale del af Ukraines hovedstad, Kyiv, onsdag morgen.
Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klitsjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Nødberedskabet er rykket ud, skriver han på beskedtjenesten Telegram.
- Detaljer kommer senere.
Borgmesteren oplyser, at eksplosionerne er sket i Sjevtjenkivskyj-bydelen. Det er den gamle del af Kyiv, hvor der ligger flere kendte bygninger som for eksempel Sankt Sofia-katedralen.
DR's journalist i Kyiv Louise Brodthagen skriver på Twitter, at også hun hørte eksplosionerne onsdag morgen.
- Ifølge guvernøren i Kyiv arbejder luftforsvaret, tilsyneladende er der droner i luften her til morgen, skriver hun.
Tidligere på morgenen kunne den omkringliggende regions guvernør, Oleksij Kuleba, berette om, at luftforsvaret i regionen arbejdede på at nedskyde "mål" i luften.
Det skrev det ukrainske medie Kyiv Independent på Telegram omkring klokken 05.30.
- Han (Oleksij Kuleba, red.) opfordrede beboere til at blive i bunkerne. Luftsirenerne har været i gang siden 05.55 (04.55 dansk tid, red.) i Kyiv-regionen, skrev mediet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned