En bombe i Kabul dræbte fire og sårede over 90
En bombeeksplosion i Kabul dræbte fredag fire og sårede over 90. Det blodige angreb sker på et tidspunkt, hvor diplomatiske bestræbelser på at få indgået en fredsaftale mellem Taliban og den demokratiske valgte regering er blevet optrappet. Foto: Omar Sobhani/Reuters
Omar Sobhani/Reuters
En særlig amerikansk fredsudsending i Afghanistan, Zalmay Khalilzad, er på rundrejse.
En bombeeksplosion i Kabul har dræbt fire og såret over 90. Det blodige angreb sker på et tidspunkt, hvor diplomatiske bestræbelser på at få indgået en fredsaftale mellem Taliban og den demokratisk valgte regering er blevet optrappet.
Bilbomben blev bragt til eksplosion ved en topsikret bygning på Jalalabad Road i den østlige del af Kabul i et område med en del internationale virksomheder og nødhjælpsgrupper.
- De fleste af ofrene var civile, siger Najib Danish, som er talsmand for det afghanske indenrigsministerium.
Lokale nyhedsmedier skriver, at det var en selvmordsbombe.
En talsmand fra indenrigsministeriet siger, at 23 børn er blandt de sårede.
Angrebet skete, mens en særlig amerikansk fredsudsending til Afghanistan, Zalmay Khalilzad, er på runderejse i regionen i et forsøg på at få forhandlinger i gang om en afslutning på den 17 år lange krig i Afghanistan.
I sidste uge aflyste Talibanledere en fjerde runde forhandlinger med amerikanske diplomater i Qatar på grund af uenigheder om dagsordenen. Taliban afviser, at lade repræsentanter for den afghanske regering deltage i forhandlinger. De siger, at regeringen består af "marionetter".
Til trods for forhandlingerne gennemfører Taliban næsten dagligt blodige angreb - navnligt mod sikkerhedsstyrkernes kontorer, mod embedsmænd og civile.
Det seneste store angreb skete i hovedstaden sidst i november, da 43 blev dræbt af en selvmordsbomber i en regeringsbygning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned