En 49-årig Hongkong-kineser er blevet anholdt af australsk politi for at have efterladt en kuffert med 1,28 million dollar på en café i Sydney tirsdag.
Manden virkede meget forvirret, da han stillede kufferten på pizzarestauranten og forlod stedet i al hast. Det fik personalet til at kontakte politiet, fordi de frygtede, at det var en bombe.
I stedet viste det sig, at kufferten var fyldt med dollarsedler. Politiet måtte benytte en tællemaskine til at finde ud af, hvor mange penge der var tale om - da det ifølge betjentene ellers ville have taget evigheder.
- Pengene er blevet talt, der er taget fingeraftryk og dna-prøver, og de er nu på et meget sikkert sted, siger politikommissær Ian Pryde fra Burwood Politi til The Herald Sun.
Den 49-årige er efter sin anholdelse blevet indlagt på hospitalet, da politiet mener, han lider af en form for psykisk lidelse. Hvor pengene kommer fra er endnu uvist.
- Det er endnu ikke lykkedes os at afhøre manden om, hvor pengene stammer fra på grund af hans tilstand, siger Ian Pryde.
Den 49-årige er i Australien på et studentervisum. Han er ikke tidligere straffet og er lige nu under bevogtning, mens han er indlagt. Imens forsøger politiet at finde ud af mere om manden, der tilsyneladende ingen familie har i Australien.
Han blev genkendt takket være billeder fra overvågningskameraerne på restauranten.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie