En stribe redaktører på Le Monde siger op
Et flertal af de ledende redaktører på den franske avis Le Monde har tirsdag sagt op på avisen.
Det sker på grund af uenighed med bladets ledelse om en række redaktionelle reformer.
- Manglende tillid og kommunikation med den redaktionelle ledelse hindrer os i at opfylde vore roller som ledende redaktører, siger syv af dagbladets topredaktører i et internt brev til ledelsen.
De siger videre, at de vil være til rådighed for Le Monde, indtil der er udpeget et nyt hold redaktører til at erstatte dem, sådan at den daglige drift af avisen ikke lider skade.
- Det er gået op for os, at vi ikke længere er i stand til at opfylde de opgaver, som er blevet os betroet, og derfor forlader vi vore respektive stillinger, hedder det i deres brev.
De mere konkrete årsager til, at de har sagt op, er ikke meddelt, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra avisens øverste ledelse, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Le Monde er en centrumvenstreavis, der blev grundlagt tilbage i 1944.
Avisen har for nylig spillet en fremtrædende rolle i dækningen af de afsløringer om USA's globale overvågning, der kommer fra den tidligere amerikanske efterretningsmand Edward Snowden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned