Erdogan føler sig misforstået efter Hitler-snak
Præsidentkontoret i Ankara forsøger at forklare, at præsidenten ikke ville fremstille Hitlers styre positivt.
Recep Tayyip Erdogan føler sig misforstået.
Han havde ingen intention om at fremstille den afdøde nazistiske leder Adolf Hitlers styre som noget positivt, som hans ord er blevet udlagt, skriver det tyrkiske præsidentkontor i en udtalelse.
- Erdogans metafor om Hitlers Tyskland er blevet fordrejet af nogle nyhedsmedier, og den er blevet brugt i den modsatte betydning, skriver præsidentkontoret.
Præsidenten blev, da han torsdag vendte hjem fra Saudi-Arabien, spurgt til, om et styre med vide magtbeføjelser til præsidenten var muligt i Tyrkiet.
- Der er allerede eksempler i verden. Man kan se det, hvis man kigger på Hitlers Tyskland. Og der er senere eksempler i forskellige andre lande, sagde Recep Tayyip Erdogan ifølge nyhedsbureauet Dogan.
Erdogans store drøm er at ændre forfatningen i Tyrkiet, så præsidentens rolle skifter fra en ceremoniel post til et embede med udøvende magt, så præsidenten - også i forfatningen - får magt som eksempelvis Barack Obama og Vladimir Putin.
Reelt har Erdogan dog allerede magten i Tyrkiet, hvor hans eget Udviklings- og Retfærdighedspartiet (AKP) har vundet absolut flertal i parlamentet.
Præsidentkontoret siger om Hitler-kommentaren, at den var ment som eksempel på, at en udøvende præsident kan stå i spidsen for en enhedsstat, og at hverken et præsidentstyre eller et parlamentarisk styre er garanti mod magtmisbrug.
- Hvis systemet misbruges, kan det føre til dårlig forvaltning, hvilet kan ende i en katastrofe som i Hitlers Tyskland. Det vigtige er at sigte mod retfærdig forvaltning, som tjener nationen, skriver præsidentkontoret.
I erklæringen står også, at det vil være urimeligt at udlægge Erdogans kommentar som en positiv skildring af Hitlers styre før og under Anden Verdenskrig.
AKP ønsker en ny forfatning, og i onsdags blev partiet enig med det største oppositionsparti, CHP, om at genoplive bestræbelserne på at forfølge dette.
Den nuværende forfatning i Tyrkiet er fra 1980 og blev udarbejdet efter et kup.
Den bærer stadig præg af at være forfattet af militærfolk.
Oppositionen vil på den baggrund gerne have frisket forfatningen op, men den støtter ikke en ændring i den samme retning, som Erdogan ønsker.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie