- Det var en klar krænkelse af grænsen, siger Erdogan, som tirsdag talte med journalister under et besøg i Beijing, hvor han er på officielt besøg.
- Det er klart, vi nu vil træffe de nødvendige foranstaltninger, siger han videre ifølge det tyrkiske nyhedsbureau.
Erdogan siger, at Tyrkiet vil bruge de rettigheder, som landet har "i henhold til folkeretten."
Fire syrere og tyrkere blev såret, da der blev åbnet ild over grænsen mod flygtningelejren.
Skyderiet få dage før en våbenhvile skulle træde i kraft i Syrien, er blevet fordømt af USA.
FN's særlige udsending, Kofi Annan, ventes til den tyrkisk-syriske grænse tirsdag sammen med de fremtrædende amerikanske senatorer John McCain og Joe Lieberman.
Mindst 105 mennesker blev dræbt i Syrien mandag, siger syriske menneskerettighedsaktivister efter en weekend, hvor næsten 180 blev meldt dræbt - de fleste af dem civile.
Det internationale diplomati forsøger at inddæmme krisen, og udviklingen i Syrien følges nøje.
Annan har sagt, at han vil trække de syriske styrker væk fra byområderne tirsdag - inden midnat syrisk tid (klokken 22.00 dansk tid).
En talskvinde for udenrigsministeriet i USA, Victoria Nuland, siger imidlertid, at den seneste udvikling i Syrien tyder på, at Assads regime "overhovedet ikke synes indstillet på at leve til de løfter, som det har givet til Kofi Annan.
Ifølge FN er 9000 mennesker blevet dræbt under konflikten, mens Assads regime hævder, at oprørere har dræbt over 3000 soldater.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned