Et forandret Rusland går ind i tredje år med krig og sanktioner

Is en sommeraften ved Den Røde Plads i Moskva. Billedet er fra den 21. august 2023. På lange stræk er livet som før krigen i Ukraine i den russiske hovedstad, specielt hvis man har penge. Men almindelige russere kan blive anholdt for at kritisere krigen. (Arkivfoto). Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix

Rusland har efter to års krig fået en produktion af krigsmateriel i gang. På lange stræk tackler Rusland sanktionerne, men det er ikke givet, at det varer ved.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tiderne skifter, også i Rusland, og det var næppe planen, da Rusland lørdag for to år siden angreb Ukraine.

Dengang lå det i kortene, at Rusland med sin overlegne kampkraft hurtigt ville erobre nabolandet.

Sådan gik det ikke, og også Rusland har været tvunget til at forandre sig til en ny situation, hvor Rusland er ramt af dybe, vestlige sanktioner.

Men det er alligevel ikke gået så slemt for Rusland, som vestlige økonomiske eksperter forudså i 2022.

Rusland har på sin egen måde kæmpet sig igennem. Fattigere, ja, men isoleret og uden varer at sælge på internationale markeder, nej.

Det betyder ikke, at russerne rider stormen af, mener Agathe Damarais, analytiker i tænketanken European Council on Foreign Relations.

Sanktionerne skal bare have mere tid, siger hun til AFP.

- Det er et maratonløb, ikke en sprint.

Hun tilføjer, at det er svært at vurdere, hvor længe Ruslands økonomiske modstandskraft holder.

- Det er også dyrt at opretholde social ro, siger hun med henvisning til, at ikke alle russere klarer sig godt.

Iagttagere siger til AFP, at sanktioner har gjort livet sværere for mange almindelige russere. Men de russere, der lever i storbyerne og har penge, lider ingen nød.

Trods sanktioner finder luksusvarer vej til hovedstaden Moskva og til Sankt Petersborg. Vestlige luksusbiler importeres fra lande uden sanktioner.

Der er lukrative forsvarsaftaler og oliesalg under markedsprisen til Kina og Indien.

- Moskva bobler af penge, som iagttageren Sergej Medvedev har skrevet på sociale medier.

Det schweiziske medie Swissinfo citerer en journalist, der har været i Moskva, for at rapportere, at dyre restauranter er fyldte. Der er særlige russiske delikatesser, herunder sibirisk bjørnekød.

Oplysningerne om russernes dagligdag er generelt få. Kun få vestlige journalister kommer til Rusland, som har indført censur og heftige straffe for at bryde censurreglerne.

For eksempel hedder krigen stadig ikke en krig, men den "særlige militære operation".

Som krigen er skredet frem, er Rusland på lange stræk blevet selvforsynende og har øget sin produktion af krigsmateriel.

Da udenlandske virksomheder trak sig ud efter krigsudbruddet, overtog lokale firmaer nogle af dem og fortsatte med at producere noget lignende.

Ikke samme kvalitet, men noget der ligner.

For eksempel har restauranter fra burgerkæden McDonald's nu skiftet navn til Vukusno I Totjka. Det betyder "Smager helt enkelt godt".

Der er stadig et natteliv i Moskva trods krigen. Billedet er fra august 2023. (Arkivfoto). Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix

Kaffekæden Starbucks hedder nu Stars Coffee.

Ukraine har problemer med at få våben nok fra Vesten, mens Rusland har fået en krigsproduktion i gang.

Imidlertid er produktionen ikke så stor, som russerne måske kunne ønske.

Unavngivne vestlige kilder siger til BBC, at Ruslands mangel på vestlige komponenter betyder, at Rusland ikke kan fremstille mere avancerede våben. Der er også ødelagt materiel, som de ikke kan reparere.

Det kniber desuden for russerne at følge med forbruget af artillerigranater.

På slagmarken bruger Rusland ifølge oplysningerne i øjeblikket fem gange flere granater end Ukraine. Men det er færre end i 2022.

Det antages, at produktionen af nye granater er for lille til at følge med forbruget på de brutale slagmarker.

Krigen og dens brutalitet er langt fra de russiske storbyer. Billedet er fra Kharkiv i krigens begyndelse. Et russisk pansret køretøj står i brand. Et ukendt offer ligger på vejen. Mange af de russiske soldater, der har kæmpet eller kæmper i Ukraine, kommer fra den store russiske provins, herunder i Det Fjerne Østen. Der er også hentet fanger fra fængslerne til krigen, og der er hyret lejesoldater i blandt andet Nepal. (Arkivfoto). Foto: Sergey Bobok/Ritzau Scanpix

Det er ikke et problem, der tales om officielt i Rusland. Her slår præsident Vladimir Putin patriotiske og optimistiske toner an.

- Jeg tror, at alle er enige i, at vi lever i unikke tider. Det skyldes, at vi er på et helt andet niveau, når det gælder opgaver, vi må løse for at bringe landet fremad, sagde han i tirsdags ifølge Tass.

Han sagde videre, at Rusland i stigende grad bliver selvforsynende, selvsikker og vital.

- Dette er Ruslands tid.

/ritzau/

Den russiske gåde

Ruslands angreb på Ukraine har genoplivet meget af den undren, der ofte har været om Rusland og Ruslands folkedyb. Læs her udvalgte citater om Sovjetunionen og Rusland:

* Winston Churchill, britisk flådeminister og senere premierminister under Anden Verdenskrig:

- Rusland er en gåde, svøbt i et mysterium, indlejret i en hemmelighed. Men måske er der en nøgle. Denne nøgle er Ruslands nationale interesser.

- Rusland er aldrig så stærk, som hun ser ud til. Rusland er aldrig så svag, som hun ser ud til.

* Viktor Pelevin, russisk forfatter:

- Der er ingen tvivl om, at der findes en antirussisk sammensværgelse. Problemet er, at hele Ruslands voksne befolkning er med i den.

* Otto von Bismark, tysk rigskansler:

- Hemmeligheden i politik? Lav en god traktat med Rusland.

Kilde: Harvard Kennedy School.

/ritzau/

Det er Ruslands præsident, Vladimir Putin, der har ført Rusland ind i krigen mod Ukraine. Vælgerne har en chance for at stemme ham ud af Kreml ved præsidentvalget i marts. Men meningsmålinger siger, at han vinder meget sikkert. På billedet går en kvinde forbi en valgplakat, der støtter Putin, i byen Salekhard i Jamalo-Nenets-området ved polarcirklen. Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er her fotograferet i tirsdags i Kreml. Han havde besøg af sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu (til venstre). Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu