Et ottende parlamentsmedlem fra Labour trækker sig i protest
I alt otte parlamentsmedlemmer har denne uge forladt Labour i protest over partileder Jeremy Corbyns (foto) modvilje mod at stoppe brexit. (ARKIV) Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Ho/Ritzau Scanpix
Joan Ryan slutter sig til syv andre Labour-medlemmer, der har forladt partiet i protest og dannet ny gruppe.
Et ottende medlem af Storbritanniens oppositionsparti Labour trækker sig fra partiet i protest over partileder Jeremy Corbyn.
Det britiske parlamentsmedlem Joan Ryan har annonceret sit valg sent tirsdag aften på Twitter.
- Efter fire årtier har jeg truffet et utroligt svært valg om at trække mig fra Labour-partiet, skriver hun.
I stedet slutter hun sig til en ny uafhængig gruppe, der mandag er blevet dannet af nu syv tidligere medlemmer af det gamle arbejderparti.
Mandag meddelte de syv parlamentsmedlemmer på et pressemøde, at de ville trække sig fra Labour og stifte deres egen gruppe. Det er historisk, at så mange medlemmer har forladt partiet på en gang.
Deres kritik er ikke blot rettet mod ledelsen af Labour-partiet, men også mod det manglende lederskab i forhold til brexit generelt.
De syv medlemmer har beskrevet sig selv som uafhængige, hvorfor de ikke nødvendigvis vil stemme det samme. I forhold til det helt store spørgsmål i britisk politik er de dog enige.
Deres kritik lyder blandt andet, at Corbyn og andre prominente ledere i Labour-toppen ikke ønsker at stoppe brexit.
Ifølge Ole Helmersen, der er professor ved CBS med indsigt i britisk politik, har udmeldingen skabt et nyt håb for de briter, der gerne vil blive i EU.
Det kræver dog, at flere parlamentsmedlemmer vil slutte sig til den uafhængige gruppe, vurderer han.
Meldingen er desuden kommet blot få dage efter, at det er kommet frem, at politiet efterforsker anklager om, at medlemmer fra Labour står bag antisemitiske hadforbrydelser.
Joan Ryan har offentliggjort et brev på sin Twitter-profil, hvor hun anklager partiet for at være blevet "inficeret" med "anti-jødisk racisme", siden Corbyn i 2015 blev partileder.
Corbyn har i sin tid som partileder ført partiet, som under Tony Blair var blevet mere midtersøgende, længere ud på venstrefløjen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned