Etiopien planter 350 millioner træer på én dag
For at tackle konsekvenser af klimaforandringer satte Etiopien mandag millioner af kimplanter i jorden.
I løbet af 12 timer mandag blev der i Etiopien plantet over 350 millioner træer, som på sigt skal medvirke til at dæmpe konsekvenser af klimaforandringer i det østafrikanske land.
Det skriver britiske BBC.
Flere skoler og statslige kontorer var i dagens anledning lukket, så elever, lærere og offentligt ansatte kunne hjælpe med at få de mange millioner kimplanter til nye træer sat i jorden.
Det oplyser Getahun Mekuria, der er minister for innovation og teknologi.
Personale fra udenlandske ambassader, FN-kontorer og Den Afrikanske Union i Etiopien hjalp også til.
Initiativet kommer fra Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, som mandag selv plantede træer i den sydlige by Arba Minch. Målet er at plante i alt fire milliarder træer.
Officielt indehaves den nuværende rekord for at plante træer i løbet af en enkelt dag af Indien, hvor 800.000 frivillige i 2016 plantede 50 millioner træer, skriver BBC.
I begyndelsen af det 20. århundrede var 35 procent af Etiopiens samlede areal dækket af skov ifølge FN. Det er faldet til fire procent i dette århundrede.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned