EU-dom: Ok til integrationsprøve ved familiesammenføring
Holland må gerne kræve en integrationsprøve ved familiesammenføring, men den må ikke gøre det umuligt.
Hvis en tredjelandsstatsborger, der bor i Holland, vil hente sin ægtefælle til landet, så er det i orden, at de hollandske myndigheder kræver, at ægtefællen består en integrationsprøve inden familiesammenføring.
Men familiesammenføringen må ikke gøres umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig på grund af prøven, lyder det i en dom fra EU-Domstolen torsdag.
I Holland er retten til familiesammenføring betinget af, at man består en integrationsprøve. Og det er der altså ikke noget i EU-lovgivningen, der står i vejen for.
Det kan dog kun anses som lovligt, hvis det er med til at fremme integrationen i det hollandske samfund, slår domstolen fast.
Og der skal tages individuelle hensyn til eksempelvis alder, uddannelsesniveau og særligt økonomisk situation, da prøven er dyr.
Forberedelsesmaterialet koster 110 euro, hvilket svarer til 825 danske kroner. Selve prøven koster 350 euro, hvilket svarer til 2625 danske kroner.
Prøven er en test i sprogkundskaber og viden om det hollandske samfund. Hvis en mand eksempelvis vil hente sin kone til landet, skal konen bestå prøven i sit oprindelsesland, eller et land hvor hun har fast ophold.
Det er Raad van State, det hollandske statsråd, der har spurgt domstolen til råds. Det er på baggrund af en sag med en aserbajdsjansk og en nigeriansk statsborger.
De mener, at henholdsvis helbredsmæssige og psykiske problemer forhindrer dem i at aflægge integrationsprøven.
Men de hollandske myndigheder har givet dem afslag på deres ansøgninger om midlertidig opholdstilladelse.
Sagen er derefter endt hos Raad van State, som nu kan gå videre med sagen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie