EU forlænger omstridt fiskeriaftale med Marokko
Fiskere arbejder i havnen i Laayoune, der er hovedby i det omstridte Vestsahara. Foto: Abdelhak Senna/arkiv/Ritzau Scanpix
Abdelhak Senna/arkiv/Ritzau Scanpix
Fiskeriaftale omfatter havet ud for Vestsahara. EU-domstol har før erklæret dette på kant med folkeretten.
Marokko og EU har tirsdag indgået en ny fiskeriaftale.
Aftalen giver fiskere fra EU adgang til at fiske i marokkanske farvande. og indebærer blandt andet, at EU betaler Marokko 52 millioner euro om året for fiskerirettighederne. Den skal godkendes i det marokkanske parlament og i EU-Parlamentet.
I Bruxelles har der tidligere været stor debat om aftalen, fordi den omfatter havet ud for Vestsahara.
I februar afgjorde EU-Domstolen, at det ville være "i strid med visse regler i folkeretten" at lade en fiskeriaftale omfatte dette farvand.
Men i EU's forhandlingsmandat har EU-Kommissionen besluttet, at det er "muligt at udvide bilaterale aftaler med Marokko til Vestsahara under visse betingelser".
Vestsahara var en spansk koloni frem til 1975. Da spanierne trak sig ud af kolonien, besatte Marokko og Mauretanien området. Siden har Mauretanien forladt området, men Marokko kontrollerer stadig to tredjedele af Vestsahara.
Frihedsbevægelsen Polisario kæmper dog for selvstændighed for Vestsahara. Marokko har aldrig gennemført en lovet folkeafstemning om områdets selvstændighed.
Det har vakt vrede i Polisario, at EU har fortsat forhandlingerne med Marokko og dermed i bevægelsens øjne omgået afgørelsen fra EU-Domstolen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie