EU's forbud mod import af kakao fra Elfenbenskysten ophæves ikke, fastslår EU-diplomater. EU står fast til trods for, at styrker tro mod Alassane Ouattara har erobret San Pedro, en af hovedhavnene for eksport af kakao fra det vestafrikanske land.
Vesten, herunder EU, har indført sanktioner mod Elfenbenskysten, fordi landets præsident siden år 2000, Laurent Gbagbo, nægter at træde tilbage.
Det gør han trods et præsidentvalg i november, som valgobservatører er enige om blev vundet af udfordreren Alassane Ouattara.
Efter at Ouattaras styrker natten til torsdag erobrede havnebyen San Pedro, var der håb om, at bl.a. EU ville genåbne for deres import af kakao fra Elfenbenskysten. Landet er meget afhængig af indtægterne fra kakao, som er dets største eksportvare.
Men nej, lyder det fra Bruxelles.
- Alle sanktioner forbliver på plads, herunder sanktionerne mod havnebyen San Pedro, siger en EU-diplomat i den belgiske hovedstad.
I de oprindelige sanktioner er der ikke taget højde for at fritage områder, som erobres af Ouattaras folk.
- Sådanne undtagelser er ikke på dagsordenen i øjeblikket, men skulle det blive tilfældet, vil det tage mindst fire-fem dage at få ført ud i livet, siger en anden EU-diplomat.
EU indførte sanktioner mod særligt San Pedro-havnen for at blokere for kakaoeksporten til de europæiske lande og dermed forhindre Gbagbo i at bruge indtægterne fra den lukrative kakaohandel til at holde sig selv ved magten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie