EU klargør ambitiøs handelsaftale hvis briter opfylder krav
EU's brexit-chefforhandler siger mandag i en tale i Bruxelles, at EU er klar til at tilbyde en ambitiøs frihandelsaftale, hvis briterne opfylder EU's handelsbetingelser. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert/arkiv
/ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
Opfylder briterne EU's brexit-betingelser, er EU klar til "den mest ambitiøse" handelsaftale, siger Barnier.
EU er klar til at tilbyde Storbritannien "den mest ambitiøse" frihandelsaftale, hvis briterne opfylder de betingelser, som EU har sat for forhandlingen af briternes exit fra EU.
Sådan lød det fra EU's chefforhandler Michel Barnier under en tale i tænketanken CER (Centre for European Reform) i Bruxelles mandag.
- Hvis vi formår at forhandle en ordentlig tilbagetrækning og skabe lige vilkår, er der al mulig grund, til at vores fremtidige partnerskab skal være ambitiøst. Det er vores foretrukne løsning.
- Derfor har vi startet interne forberedelser med medlemslandene om at tale om fremtiden, så snart vi er enige om, hvordan vi skal afregne fortiden.
- EU vil være klar til at tilbyde sin mest ambitiøse frihandelsaftale, siger han ifølge AFP.
De resterende 27 EU-lande vil have "tilstrækkelige fremskridt" på tre afgørende områder, før de vil gå videre til den anden fase i forhandlingerne.
Det handler om EU-borgernes fremtid og deres rettigheder i Storbritannien, den økonomiske slutopgørelse og forholdene ved grænsen i Irland.
Under sin tale advarede Barnier samtidig om, at briterne må beslutte, hvorvidt Storbritannien skal holde sig til EU's standarder, når det kommer til sundhed, miljø og arbejderes rettigheder.
Her har den amerikanske handelschef for nylig anmodet om, at Storbritannien nærmer sig amerikanske regler i forhold til mulighed for en frihandelsaftale med USA.
- Vil Storbritannien forblive tæt på den europæiske måde, eller vil den gradvist flytte sig væk.
- Storbritanniens svar på disse spørgsmål vil være meget vigtige og endda afgørende, siger EU's chefforhandler.
Fredag den 29. marts 2019 ved midnat forlader Storbritannien efter planen EU.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned