EU-landene er enige om at indføre våbenembargo mod Libyen, udstede visumforbud og at indefryse aktiver for medlemmer af Gaddafis regime.
Det oplyser kilder i det det tyske udenrigsministerium. Den formelle beslutning vil blive truffet næste uge.
Samtidig går Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, under et besøg i Tyrkiet direkte til angreb på Libyens leder, Muammar Gaddafi.
- Hr. Gaddafi må gå af, lyder den klare besked fra Sarkozy.
- Den systematiske vold mod befolkningen i Libyen er uacceptabel og vil blive genstand for undersøgelser og sanktioner, fortsætter den franske præsident.
EU's udenrigsministre afviste ellers tidligere på ugen at indføre sanktioner mod Libyen.
Enigheden om EU-sanktioner og Sarkozys udmelding kommer inden et møde i FN's Sikkerhedsråd fredag aften dansk tid. Her vil netop Frankrig og Storbritannien med støtte fra USA presse på for at få gennemført internationale sanktioner mod Libyen.
Det er dog endnu uvist, om kravet vil få opbakning fra de to øvrige permanente medlemmer af sikkerhedsrådet, Rusland og Kina, som begge har vetoret.
Samtidig fortsætter flere europæiske lande og USA med at sende specialchartrede skibe mod Libyen for at evakuere nogle af de mange tusinde udlændinge, som er strandet midt i urolighederne i det nordafrikanske land.
/ritzau/AFP/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned