EU øger støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre med milliarder

EU vil hæve sin finansielle støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre med 1,6 milliarder euro - knap 12 milliarder kroner - over tre år.

Det oplyser Dubravka Suica, der er EU-kommissær for Middelhavsområdet.

Hun siger videre, at den økonomiske støtte vil gå hånd i hånd med reformer af Det Palæstinensiske Selvstyre, som af kritikere er blevet beskyldt for korruption og dårlig regeringsførelse.

- Vi vil have dem til at reformere sig selv, for uden reformer vil de ikke være stærke og troværdige nok til at være samtalepartnere - ikke blot for os, men også for Israel, siger hun.

Kommissærens udtalelse kom forud for den første "politiske dialog på topniveau" mellem EU's udenrigsministre og højtstående palæstinensiske embedsmænd, herunder premierminister Mohammad Mustafa, i Luxembourg mandag.

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, sagde efter mødet med Mohammad Mustafa:

- Vores diskussioner i dag gik ud over de umiddelbare behov og sigter mod langsigtet samarbejde.

- Derfor annoncerede EU i dag en flerårig-pakke med hjælp, siger Kaja Kallas.

EU er den største donor til det palæstinensiske styre. I EU håber man, at Det Palæstinensiske Selvstyre, som styrer Vestbredden, også en dag kan overtage ansvaret for Gaza, når krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas er slut.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus regering har dog indtil videre afvist tanken om at overdrage Gaza til Det Palæstinensiske Selvstyre. Den har også afvist EU's langsigtede mål om en tostatsløsning.

Mohammad Mustafa opfordrede efter mødet til en øjeblikkelig våbenhvile:

- I Gaza har Israel dræbt over 50.000 palæstinensere og flere kvarterer ligger i ruiner. Israel skal holdes ansvarlig for sine ødelæggelser.

- Vi er kommet til denne første dialog på højt niveau med EU for ikke kun at bekræfte vores opbakning til fred og reformer, men også for at bygge et langsigtet samarbejde med EU, siger Mohammad Mustafa.

I marts genstartede Israel sin offensiv i Gaza.

Dermed gjorde man i praksis en ende på en våbenhvile, som kom i stand i januar.

I starten af april lød det fra Israels forsvarsminister, Israel Katz, at det israelske militær vil rykke ind i og indtage "store områder" i Gazastriben. Siden har Israel jævnligt udført angreb i Gaza.

Søndag blev dele af et vigtigt hospital i Gaza ødelagt i israelske angreb. Israel har sagt, at hospitalet blev brugt af Hamas til at planlægge angrebet.

Den israelske offensiv vil fortsætte, indtil de resterende 59 gidsler er blevet frigivet, har Israel sagt.

Konflikten mellem Hamas og Israel eskalerede den 7. oktober 2023.

Her iværksatte militante fra Hamas et koordineret overraskelsesangreb på Israel. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel - størstedelen civile - og flere end 250 mennesker blev taget som gidsler.

/ritzau/Reuters