EU-rapport: Græsk økonomi er stadig i fare

Rapporten peger på en række forhold, der kan forhindre grækerne i at undgå en statsbankerot.

Rapporten fra den 15. februar skal ifølge Reuters have gjort flere EU-lande mere skeptiske i forhold til at yde grækerne krisehjælp.

Forhandlingerne om den nye redningspakke på 130 milliarder euro varede i tolv timer, før økonomi- og finansministrene blev enige natten til tirsdag.

Rapporten peger på flere modstridende mål, som Grækenland skal forsøge at nå. Store offentlige besparelser, som skal reducere underskuddet på statsbudgettet, risikerer i værste fald at hæmme de græske muligheder for økonomiske vækst.

Det kan føre til lavere indtægter til staten, som så vil få underskuddet til at vokse i stedet for at blive mindre.

Derudover indeholder den nye aftale store nedskrivninger af gælden til Grækenlands private kreditorer. En aftale, der risikerer at afskrække bankerne fra at låne Grækenland penge i fremtiden.

Det skriver eksperterne fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, der står bag rapporten.

Rapporten skitserer en række scenarier, der kan komme i spil, alt efter om de græske politikere vil være i stand til at gennemføre de aftalte besparelser, og hvordan økonomien udvikler sig.

Et optimistisk skøn siger, at Grækenland får brug for 50 milliarder euro i ny krisehjælp inden for en periode på 10 år. Sker det ikke, vil den græske statsgæld ikke falde, og så vil yderligere krisehjælp være nødvendigt.

Derudover påpeger rapporten ulemperne ved det tunge græske bureaukrati, de politiske interesser, der er imod økonomiske reformer i landet, og at det kan blive svært at få den græske befolkning til at acceptere en større lønfleksibilitet.

/ritzau/Reuters