Ungarn ser ud til at blive det første land, der mærker konsekvensen af nye EU-regler, der skal sikre, at landene holder bedre styr på deres budget.
EU-Kommissionen kritiserer Ungarns regering for ikke at have gjort noget for at sikre, at landets budgetunderskud holder sig under den tilladte grænse på tre procent af bruttonationalproduktet.
Derfor foreslår finanskommissær Olli Rehn, at EU's økonomi- og finansministre på deres næste møde 24. januar skal begynde at bruge en ny regel, der kan føre til finansielle sanktioner. Mødet ledes af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
- Jeg står ved mit ord. Jeg er fast besluttet på at bruge vores nye kraftige værktøj, siger Olli Rehn ifølge nyhedsbureauet AFP med henvisning til de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Ungarn er ikke med i eurozonen. Fire andre EU-lande - deraf tre i eurozonen - slipper for lignende trusler, fordi de ifølge kommissær Rehn har gjort en indsats for at få styr på deres budgetunderskud. Det drejer sig om Polen, Cypern, Malta og Belgien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned